Annonce
Lolland

Tak for ny viden og varm velkomst

USA-ambassadøren siger tak for turen på to hjul over Lolland-Falster.

LOLLAND-FALSTER For et stykke tid siden, da jeg første gang tænkte på at cykle rundt i Danmark, kan jeg huske, at jeg kiggede på kortet og spekulerede på, hvorfra jeg skulle starte. To ting stod klart fra begyndelsen for en nybegynder som mig: Det kuperede Jylland og myldretids-København var ikke på tale!

Men da jeg kiggede lidt længere sydpå, vidste jeg instinktivt, at Lolland-Falster var det rette sted. Og som min oplevelse har vist, var det det rigtige valg.

Lolland-Falsters dejlige landskab, spændende seværdigheder og varme mennesker gav The Rediscovery Bike Tour den bedst mulige start.

Dejligt landskab

Når jeg ser tilbage kan jeg dårligt tro, at jeg har oplevet så meget i løbet af bare to dage på landevejene.

Blandt en af de mest mindeværdige oplevelser var Vestas? vingefabrik. Her fik jeg mulighed for at se nogle af verdens længste energi-vindmøllevinger blive fremstillet og muligheden for at bestige en af Danmarks højeste vindmøller.

At sidde over 80 meter oppe i luften og kigge ud over Østersøen, hvorfra det danske militær først identificerede russiske missiler på vej til Cuba i 1962, var for mig en helt særlig oplevelse.

Lige så fantastisk, men på en helt anden måde blev mit besøg og traditionelle danske middag på Rewentlow museet. Her blev jeg lokket til at afprøve mit danske, men at dømme efter den lattermilde reaktion jeg fik, gik det ikke helt efter planen, da jeg udtalte ?rødgrød med fløde? - vistnok med en kraftig amerikansk accent.

Længere nede ad vejen besøgte jeg Birket Kirke, hvor jeg så det ældste danske kirketårn i træ og klokker som var over 400 år gamle (det var hårdt arbejde at bestige, men dog ikke lige så krævende som hos Vestas).

Safari

Bagefter cyklede jeg i stærk modvind for at nå frem til Knuthenborg Park - et sted som efter min mening er et af de smukkeste områder på Lolland. Her blev jeg taget godt imod af grev Knuth, som jeg allerede kendte fra den dag, jeg afleverede mine akkreditiver hos dronningen, og sammen cyklede vi igennem parken. Det var en enestående oplevelse.

Aldrig før har jeg som amerikansk ambassadør i Danmark været i så tæt kontakt med giraffer, næsehorn og zebraer, og jeg besluttede mig på stedet for at besøge parken med mine to døtre Cameron og Laura. Greven har skabt et lille stykke Afrika i Danmark.

Den næste dag bød på dårligt cykelvejr, men dagen var meget berigende på andre måder. Vinden blæste i ansigtet på mig hele vejen, men landskabet var så flot og mine medcyklister så hyggelige, at det blev til en meget god oplevelse alligevel.

Skovbørnehave

Jeg begyndte dagen med at cykle ud til en skovbørnehave - et fantastisk sted, som min datter Laura, der er stor Harry Potter fan, ville have sat pris på, da det lignede Hagrids skov. Her blev jeg overasket over at høre, at børnene tilbragte hele dagen i skoven selv i dårligt vejr og uden andet end farveblyanter og papir.

At ankomme til Middelaldercentret i Nykøbing F. var som at erstatte én fantasiverden med en anden. Centeret er virkelig en kulturel perle.

Her fik jeg lov til at skyde med kampesten fra en trebuchet fra 1300-1400-tallet og fik mulighed for at overvære en efterligning af et middelalderligt slag. Jeg indrømmer gerne, at det er lidt flovt at tænke over, hvor avancerede europæerne var på et tidspunkt, hvor mit land ikke engang var blevet opdaget.

Senere ankom jeg til Kulturfabrikken, som i virkeligheden er en slags ungdomhus.

Mod Bush og krig

Her fik jeg en interessant snak med den sympatiske unge mand, som bestyrer centret. Han fortalte mig, at han ikke kunne lide USA på grund af Irak-krigen og præsident Bushs udenrigspolitik, men lovede mig, at han vil besøge USA og anstrenge sig for at være åbensindet.

Lolland-Falsters Sportsgymnasium er endnu et fantastisk sted. Her fik jeg en opvisning i græsk-romersk brydning. Jeg spurgte en af gutterne, Mikkel, hvad han fik ud af at dyrke sport og blev meget imponeret over hans svar:

?Fordi man lærer, at det er i orden at ønske at vinde, og det hjælper en med at håndtere livets udfordringer.?

Selv om min danske odyssé kun lige er begyndt, føler jeg det, som om jeg allerede har lært meget nyt om Danmark og danskerne. Det er jo heller ikke nogen tilfældighed, at min tur hedder The Rediscovery Tour. At cykle rundt omkring i landet er en vidunderlig måde som udlænding at erhverve ny viden om kongeriget Danmark. Det skader heller ikke, at jeg er så heldig at have omkring fem millioner gode lærere.

Den sidste halve meter

Jeg håber inderligt, at så mange forskellige mennesker som muligt vil støde til på min tur undervejs, selv om de kun cykler med et par kilometer. Det er desværre sandt, at vi i disse højteknologiske tider nogle gange kan glemme hvor vigtig og afgørende det allersidste led i kommunikationskæden - den sidste halv meter - er.

Ved at møde danskerne ansigt til ansigt håber jeg også, at jeg kan styrke båndene mellem vores to lande. Inden jeg rejste hertil, lovede jeg præsident Bush, at jeg ville forsøge at arbejde for yderligere at forstærke forholdet mellem Danmark og USA. Min tid på Lolland-Falster har givet mig en fantastisk mulighed for dette. Jeg ser allerede frem til de oplevelser jeg får, mens jeg cykler de resterende 1600 kilometer.



På besøg i et stykke dansk historie og tradition - Birket Kirke. Til højre visit - og en tur højt til vejrs - i nutidigt dansk erhvervs-eventyr, Vestas i Nakskov. Foto: Jan Knudsen og Steen Thornit








Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland