Annonce
Politik

Advokater: Pape krænker tiltaltes ret til at vælge forsvarer

Formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater Kristian Mølgaard kritiserer regeringen for med nyt initiativ at krænke tiltaltes retssikkerhed ved at begrænse deres mulighed for frit selv at vælge forsvarsadvokat. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Tiltalte risikerer at få en forsvarer, de ikke ønsker, lyder advokaters kritik af justitsministerens forslag.

Fremover skal man kun kunne vælge en forsvarer, der har tid i kalenderen, lyder et nyt initiativ fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der sigter efter at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager.

Det er langt fra sikkert, at forslaget vil betyde det store for sagsbehandlingstiden - og samtidig vil det krænke retssikkerheden, lyder kritikken fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

- Det er rimeligt nok, at forsvareren skal have tid i kalenderen, men de meget faste kriterier for, hvornår man anerkender, at der er tid i kalenderen, er alt for snævre, siger formand Kristian Mølgaard.

- Det udgør for mig at se en reel krænkelse af det frie forsvarervalg.

- Det har først og fremmest den konsekvens, at man risikerer, at der bliver gennemført sager med en forsvarer, som den tiltalte ikke selv ønsker.

Ifølge retsplejeloven er der frit forsvarervalg. Men i dag kan en forsinkelse på to til tre måneder danne grundlag for at nægte beskikkelse.

Det vil regeringen stramme op på, så fristen fremover som udgangspunkt er fire uger - og i sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted skal der ikke accepteres mere end to ugers forsinkelse.

Det skal også være muligt at afbeskikke en forsvarer, hvis det kan forkorte sagsbehandlingstiden væsentligt.

Forslaget kan få den konsekvens, at flere vil anke deres dom, påpeger Kristian Mølgaard.

- Hvis man får et resultat, man ikke finder acceptabelt - og man ikke har haft den forsvarer, man ønskede - så kan det betyde, at man anker.

- Det betyder i længden en endnu længere sagsbehandlingstid, øget pres på domstolene og anklagemyndighederne.

I 2016 tog det i gennemsnit over 300 dage fra en sag blev anmeldt hos politiet, til en dømt gerningsmand startede med at afsone sin straf.

Ifølge Justitsministeriet har "forsvarernes kalendere" de seneste år været "den væsentligste årsag" til de lange sagsbehandlingstider i volds- og voldtægtssager.

- Det stiller jeg mig stærkt tvivlende over for. Jeg mener ikke, at man har tilvejebragt et tilstrækkeligt belæg for at påstå det, siger Kristian Mølgaard.

Han anerkender, at der "kan være behov for at nedbringe sagsbehandlingstiden", men årsagen skal findes andre steder end i valget af forsvarsadvokat.

  • Kristian Mølgaard
    Formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater Kristian Mølgaard kritiserer regeringen for med nyt initiativ at krænke tiltaltes retssikkerhed ved at begrænse deres mulighed for frit selv at vælge forsvarsadvokat. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel