Politikere vil efter afsløring af tyrkisk overvågning i Danmark tage imam-ordning op til revision.
I årtier har Tyrkiet udstationeret imamer til Danmark under gunstige forhold.
Men med den nylige afsløring af Tyrkiets overvågning af dansk-tyrkere og med præsident Erdogans styre, der udvikler sig i en mere islamistisk retning, kan den tradition måske få en ende.
I hvert fald ønsker flere repræsentanter for regeringspartier og partier i oppositionen at tage ordningen om tyrkisk finansierede imamer i Danmark op til revision, skriver Kristeligt Dagblad.
En af dem er Venstres Bertel Haarder.
- Vi kan ikke være sikre på, at imamerne ikke er udkigsposter for den tyrkiske stat og de folk, staten ser som deres modstandere, tilføjer Bertel Haarder, der i 2003 som integrationsminister lancerede et udspil, som også sigtede imod at afskaffe den tyrkiske ret til at sende imamer til Danmark.
Den nuværende praksis betyder, at det tyrkiske religionsministerium i dag beskæftiger 29 imamer i Danmark.
Derudover er de tyrkiske imamer undtaget fra kravet, der ellers gælder for udenlandske såkaldte forkyndere, om indvandringsprøve og et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, hvis de søger om forlængelse af deres opholdstilladelse.
Det oplyser Udlændingestyrelsen til Kristeligt Dagblad.
Bertel Haarders ønske om at ændre ordningen mellem Danmark og Tyrkiet får opbakning fra Dansk Folkeparti.
- Det er et stående ønske for os at gøre op med den særstatus, som tyrkiske imamer har i Danmark, siger partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.
Også Socialdemokratiets folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, der har tyrkisk baggrund, vil have ændret lovgivningen, så tyrkiske imamer i Danmark "ikke prædiker for Erdogan".
- Da min far kom til landet, var de tyrkiske imamer garant for en moderat tolkning af islam. Nu sker det modsatte, fordi det tyrkiske regime har ændret sig i en mere islamistisk retning, siger Lars Aslan Rasmussen.