Ombudsmandens Børnekontor har en værdi for børn i nød, men kontoret skal ned i børnehøjde, mener Amnesty.
Ombudsmandens Børnekontor skal - i overført betydning, naturligvis - i højere grad sætte sine dørhåndtag ned i børnehøjde.
Sådan lyder det fra Amnesty, efter at en aktindsigt fra Berlingske har vist, at mindre end hver 10. barn og ung, der henvender sig til kontoret, får godkendt deres henvendelse til behandling.
Det skyldes, at Børnekontoret - som tilfældet er hos Ombudsmanden i øvrigt - først kan træde ind i sagerne, når andre klagemuligheder er brugt.
Men det er børnene tilsyneladende ikke opmærksomme på, og derfor skal vejledningen være bedre, siger jurist i Amnesty Claus Juul.
- Det er helt afgørende, at man sætter dørhåndtaget i børnehøjde, så man ikke bare overfører et voksen-system til børn. Som det er i dag skal du gennem de sociale nævn og Ankestyrelsen, som hver bruger trekvart år på sagsbehandlingen, siger han.
- Så enten skal man hos Ombudsmanden lave en enhed, der ikke laver andet end at vejlede børnene og tage dem i hånden og hjælpe dem med at få deres sag til at bevæge sig, så de kommer videre.
- Eller også kan man gøre som i vores nabolande, hvor de har en egentlig børneombudsmand, så du kan få et bredere udsyn på barnets situation, siger Claus Juul.
I Berlingske kalder børneadvokat Gry Rambusch børnekontoret for "et bluffnummer", men det mener Amnesty ikke, der er tale om.
- Jeg mener bestemt ikke, at det er noget bluffnummer, for Ombudsmanden har vist, at han gerne vil gøre en forskel på det her område. Men han er bundet af, at han først kommer ind når alle andre muligheder er udtømt, siger Claus Juul.