Beregninger fra Finansministeriet viser, at det er muligt at undgå offentlige underskud trods dystre udsigter.
Det kan måske blive lettere, end man først troede, at undgå store offentlige underskud fra 2020 og frem.
Det viser beregninger fra Finansministeriet, som Politiken har gennemgået for at finde svar på, hvor alvorligt en forudset såkaldt "økonomisk hængekøje" efter 2020 egentlig er for dansk økonomi.
Ifølge beregningerne er det endda muligt at lade det offentlige forbrug stige mere efter 2020, end regeringen har lagt op til frem til 2020, og alligevel undgå underskud, der vil overskride de EU-grænser, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.
- Der skal ikke gøres ret meget, før man har fjernet den hængekøje. Det er et luksusproblem, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Center for Velfærdsstudier på Aalborg Universitet til Politiken.
Den danske økonomi vil efter regeringens planer være i balance i 2020, hvor det offentlige underskud skal være fjernet.
Men derefter er der ifølge Finansministeriets fremskrivning udsigt til en periode på 50 til 60 år med offentlige underskud, som efter få år vil være så store, at de overskrider EU-reglen om, at underskuddet højst må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet.
Det har fået økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til at foreslå at hæve pensionsalderen for danskere, der i dag er i slutningen af 50'erne.
Også Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt, at vi risikerer en økonomisk "maveplasker", hvis ikke Folketinget gennemfører nye reformer.
Ifølge Finansministeriets beregninger skal der kun skrues ganske let på stigningen i det offentlige forbrug, for at økonomien er i balance også efter 2020.
Hængekøjen er baseret på, at det offentlige forbrug vil stige med 1,05 procent om året efter 2020.
Hvis stigningen sænkes til 0,9 procent om året i stedet, vil Danmark ikke komme i konflikt med EU's budgetkrav, fremgår det af Finansredegørelsen fra 2014 ifølge Politiken.