Annonce
Politik

Blåt flertal sigter mod at stramme udvisningsreglerne

Kriminelle udlændinge skal kun kunne undgå udvisning, hvis det med sikkerhed er i strid med konventionerne.

Først strammede VK-regeringen udvisningsreglerne, så lempede SRSF-regeringen dem, og nu tegner der sig et nyt blåt flertal til at stramme dem igen.

Fredag har Dansk Folkeparti et forslag til 1. behandling i folketingssalen. Det sigter mod at få udvist flere udenlandske kriminelle.

Få timer før debatten meddeler integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse, at regeringen i næste folketingssamling vil fremsætte et lovforslag med samme sigte.

- Jeg vil på ingen måde acceptere, at udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Derfor vil regeringen stramme reglerne, så vi sender et klart signal om, at hvis du er kriminel, så får du ikke lov til at blive her, siger ministeren.

Hos DF undrer det udlændingeordfører Martin Henriksen, at der ikke er sket noget på området efter knap et år med blåt flertal.

- Nu synes vi, der er gået tilpas lang tid til, at vi selv kan tillade os at fremsætte forslaget, fordi Venstre-regeringen ikke er kommet med noget på egen hånd, siger han.

I valgkampen sidste år forsikrede Venstre, at der ville blive strammet i reglerne, hvis partiet genvandt regeringsmagten.

VK-regeringen strammede i 2011 udvisningsreglerne, så kriminelle udlændinge skulle udvises efter afsoning, medmindre det "med sikkerhed" var imod internationale konventioner. De to ord, "med sikkerhed", fjernede SRSF-regeringen i 2012.

Og det er dem, de borgerlige partier nu vil have genindført.

DF-forslaget pålægger regeringen at justere reglerne, så der "altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser".

Det er både Liberal Alliance og De Konservative enige i. Hos Liberal Alliance udtaler integrationsordfører Simon Emil Ammitzbøll:

- Folk er velkomne til at komme til Danmark, hvis de får asyl eller et arbejde - men det må være sådan, at hvis man kommer her for at begå kriminalitet, så skal man ikke længere være her.

DF tilføjer to andre krav i forslaget: Reglerne om betinget udvisning skal udvides til også at gælde for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne - og så vil partiet have afsøgt mulighederne for at stramme yderligere.

De Konservative og Liberal Alliance erklærer sig parate til at se, hvor langt man kan gå uden at overtræde EU-regler.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde