Annonce
Politik

Børnesagens Fællesråd: Børn skal kun klage ét sted

Børns klagesager havner flere steder - før de bliver afvist. Foto: NIMA Stock/POLFOTO

Børn, der for eksempel klager over en kommunes afgørelse, skal have en klageadgang hos én instans.

Hvis en dreng er utilfreds med sit opholdssted, eller en handicappet pige er utilfreds med sin skole, skal de kunne nøjes med at klage ét sted, der skal kunne føre klagen hele vejen gennem systemet.

Sådan lyder det fra Børnesagens Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 18 organisationer, der arbejder med børn og unge i Danmark.

- Børn har brug for at blive taget alvorligt første gang og skal ikke henvises til at ringe til et andet sted, siger formand René Skau Björnsson.

- Vi mener, at børn skal kunne ringe til en telefon, og derfra skal der være en person, som følger sagen helt til dørs, for ellers risikerer børnene at give op, siger han.

Udmeldingen kommer, fordi langt de fleste af alle de klager, der havner hos Ombudsmandens Børnekontor, bliver afvist.

Sidste år blev således 719 ud af 769 klager afvist. Det skriver Berlingske søndag.

En del af sagerne bliver aldrig behandlet, fordi børnene først kan få deres sag taget op hos Ombudsmandens Børnekontor, når alle andre klagemuligheder er udtømt.

Men det ved børn og unge sjældent, og der er behov for, at børn ikke skal spejde alene rundt i en "bureaukratisk verden", lyder det fra Børnesagens Fællesråd.

Samme toner lyder fra Børns Vilkår, der blandt andet driver Børnetelefonen, hvor børn med problemer kan ringe ind.

- Det er fuldstændig uoverskueligt for et barn at finde rundt i de snørklede juridiske gange i det offentlige klagesystem, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Regeringen indførte i 2012 børnekontoret for at styrke børns rettigheder, hvilket blandt andet kom i forlængelse af anbefalinger fra FN's Børnekomité.

Hos Børnesagens Fællesråd anerkender man, at Ombudsmandens Børnekontor har været et godt tiltag for nogle børn og unge, men at der er behov for handling.

- Vi skal sikre os, at man ikke falder ned imellem flere stole. Vi så for eksempel gerne, at børnekontoret fik udvidet sin funktioner, siger formand René Skau Björnsson.

Hos det statslige råd Børnerådet kalder næstformand Lisbeth Wilms de mange afviste klager bekymrende.

Hun peger på, at der er behov et mere enkelt klagesystem samt bedre oplysning til børn og unge.

Børnerådet vil nu tage de mange afvisninger op med ombudsmanden, inden man tager stilling til, hvad der helt konkret skal laves om.

Børns klagesager havner flere steder - før de bliver afvist. Foto: NIMA Stock/POLFOTO
  • Børns klagesager havner flere steder - før de bliver afvist. Foto: NIMA Stock/POLFOTO
  • Børns klagesager havner flere steder - før de bliver afvist. Foto: NIMA Stock/POLFOTO
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret