Venstre, DF og De Konservative vil inddrage statsborgerskabet fra danskere, der drager i krig i Syrien.
Danmark mangler metoder til at forhindre radikaliserede unge mænd i at rejse til Syrien for at kæmpe under islamistiske faner, mener oppositionen.
Derfor kræver Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti nu, at regeringen undersøger, om det er juridisk muligt at fratage Syrien-krigere deres statsborgerskab, som man gør i blandt andet Storbritannien. Det skriver Dagbladet Information.
- Vi vil gerne have regeringen til at undersøge, hvorvidt det er muligt at stramme op, så man for eksempel kan fratage statsborgerskabet fra den her gruppe, såfremt de har et andet statsborgerskab at falde tilbage på, siger Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre, til avisen.
Kun overgået af Belgien er Danmark det vestlige land, der set i forhold til indbyggertallet leverer flest udenlandske krigere til Syrien. Mindst 100 er rejst fra Danmark for at kæmpe i Syrien.
Tirsdag blev diskussionen yderligere aktuel, da den militante oprørsgruppe Islamisk Stat (IS) offentliggjorde en video, hvor et britisktalende medlem af gruppen angiveligt henretter et amerikansk gidsel. Det er anden gang, at en amerikaner lider den tragiske skæbne, hvis videoen viser sig at være autentisk.
Tidligere blev journalisten James Foley henrettet af IS på en lignende video.
Norge arbejder med et lovforslag, der skal gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra borgere, der frivilligt har gjort militær tjeneste uden for landet, eller som "optræder stærkt til skade for statens vitale interesser".
I Storbritannien har en antiterrorlov siden 2002 givet indenrigsministeren magt til at tage statsborgerskabet fra briter, der vurderes at være en trussel mod landets sikkerhed.
Retsordfører Tom Behnke (K) ser gerne, at man giver regeringen lignende beføjelser til at tage statsborgerskabet fra borgere, der vurderes at udgøre en trussel - uden om domstolene.
- Vi vil gerne være med til at gøre, som de gør i Storbritannien. Hvis det kan lade sig gøre i forhold til vores grundlov, så ser jeg intet problem i det, siger han til Information.