Peter Skaarup (DF) mener, at kravet om minimums- eller normalstraffe modsvares i danskernes retsbevidsthed.
Dommere og advokater kritiserer Dansk Folkepartis krav om flere minimumsstraffe, som lanceres i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.
Men retsordfører og næstformand Peter Skaarup (DF) forsvarer sin holdning med, at han ikke er den eneste, der efterlyser en vej til hårdere domme på visse områder.
- Der var for eksempel en sag fra juni måned med en 39-årig taxachauffør, der voldtog en 16-årig kunde. Selv om han vistnok også havde en anden sag kørende, fik han et års fængsel for det.
- Det er jo sådan noget, der får mange mennesker til at sætte spørgsmål ved de relativt korte domme, der bliver givet på et område, hvor strafferammen rækker langt højere, siger Skaarup.
Både juraprofessor Lars Bo Langsted og Straffelovrådets formand, Bent Carlsen, afviser Peter Skaarups påstand om, at domstolene ikke udnytter strafferammerne på de rammer, som bliver stukket ud fra politisk hold. Men næstformanden holder fast.
- Gennemsnitsstraffen for voldtægt ligger omkring 17-24 måneder fra år til år, og det er stadig i mange menneskers øjne alt for lidt, når man tænker på, at det kan forfølge offeret resten af livet.
- Der falder stort set ingen domme i det højeste niveau på syv år eller mere, siger han.
Om stramningerne så skal ske i form af at udvide strafferammerne med en minimumsstraf eller ved anvise en såkaldt normalstraf, som man har gjort i forhold til hjemmerøverier, er Peter Skaarup åben for at diskutere.
- Minimumsstraffe er blevet et fyord, hvor normalstraffe måske er lidt nemmere at sluge, men et eller andet sted er det jo udtryk for det samme, siger han.
Ved normalstraf forstås, at Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af en lov angiver, hvor hårdt den gennemsnitlige forbrydelse skal straffes.
-
Peter Skaarup - sætter spørgsmålstegn ved domspraksis. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
