Udsigten til en fredelig grænsedragning, når isen forsvinder ved Arktis, er afløst af diplomatisk tovtrækkeri.
Kampen om de fremtidige grænser i Arktis spidser til, og Danmark vil inden længe stille krav til FN om hele 400.000 kvadratkilometer af havbunden omkring Nordpolen.
Arealet er dobbelt så stort som det, Danmark hidtil har gjort krav på, skriver Information. Det skyldes, at Canada i december sidste år brød en tidligere aftale med Danmark om den fremtidige grænsedragning.
Sammen med Grønland, der ejer retten til alle potentielle råstoffund på grønlandsk territorium, vil Danmark derfor gøre krav på et område, som strækker sig langt ind i Canadas interessesfære.
Det fremgår af journalisten Martin Breums bog "Balladen om Grønland", der udkommer tirsdag, og det bekræftes over for Information af kilder i Udenrigsministeriet.
I takt med at en større mængde is hvert år forsvinder fra Nordpolen, bliver striden om, hvem der i sidste ende har ret til eventuelle fund af olie, gas og mineraler under havbunden, mere aktuel.
Canada sendte for nylig to isbrydere til området, og det har fået Danmark til at reagere med et offensivt modtræk.
Det grønlandske selvstyre ser med største alvor på sagen.
- Det er et meget vigtigt emne, som kongeriget må stå fast på. Spørgsmålet om Nordpolen og andre arktiske områder har meget stor betydning for vores fremtid, siger Grønlands regeringschef, Aleqa Hammond, til Information.
De fem kyststater Rusland, Canada, USA, Norge samt Danmark/Grønland enedes i 2008 om at foretage en fredelig grænsedragning i Arktis, men retten til Nordpolen har ført til et langvarigt, diplomatisk tovtrækkeri.
Interessen for polarregionen er eksploderet, efter at højere temperaturer har åbnet sejlruter og gjort hidtil utilgængelige mineraler lettere at udnytte.