Arbejdsgiverne afgør, hvordan cheferne aflønnes, siger Henning Thiesen, Djøfs formand for offentlige chefer.
Det er de offentlige arbejdsgivere, der afgør lønvilkårene for topchefer i kommuner og regioner.
Det siger Henning Thiesen, som er direktør i Beredskabsstyrelsen. Samtidig er han Djøfs formand for offentlige chefer.
- Det er arbejdsgiverne, der beslutter, om man skal ansættes som tjenestemand, på åremål eller på en helt almindelig kontrakt. Arbejdsgiveren kommer med et udspil, siger Henning Thiesen.
- Så forhandler vi sammen med vores medlem den bedste løsning for dem. Men jeg bliver nødt til at gentage: Det er arbejdsgiveren, der suverænt bestemmer den ansættelsesform, der skal bruges.
Udmeldingen kommer, fordi SF vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget. Det forbyder ansættelser på åremål. Desuden skal bonusser også modregnes i den aftalte fratrædelse, hvis chefen hurtigt får nyt arbejde i samme kommune eller andetsteds.
Forslaget støttes af Dansk Folkepartis kommunalordfører, Susanne Eilersen.
Men ifølge Henning Thiesen er ansættelsesforholdene overenskomststof, som aftales mellem arbejdsmarkedets parter.
- Men jeg vil ikke kritisere politikere for dét, der foregår i samfundet, siger Henning Thiesen.
- Den lønudvikling er fuldstændig forkert fremstillet i nogle medier. Ser vi på kommunaldirektørers gennemsnitlige lønudvikling fra 2010 til i dag, så er lønnen steget 8,7 procent.
Samtidig er en pædagogs løn steget 10,9 procent. En sosu-hjælper med 9,6 procent, mens en skolelærer er steget 14 procent, påpeger han.
I 2015 vedtog Folketinget, at chefer i 30 offentlige selskaber fik beskåret store bonuspakker. Finansminister Bjarne Corydon (S) indførte som hovedregel, at den variable løn højst må udgøre 25 procent af lønnen.