En ændring i måden, uddannelserne får finansiering, kan forhåbentlig give ro på studier, mener fagforeninger.
Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en aftale for, hvordan de videregående uddannelser skal have bevillinger i fremtiden.
Både Ingeniørforeningen, IDA, og Dansk Magisterforening mener, at aftalen giver begrundet håb om mere ro på studierne.
Det nye bevillingssystem består af tre grundelementer: Et grundtilskud udgør 25 procent, et aktivitetstilskud udgør 67,5 procent og et resultattilskud på 7,5 procent.
Begge fagforening mener, at aftalen skaber stabilitet for uddannelserne.
Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening siger i en kommentar:
- Når bevillingerne bliver gjort fireårige, kan det sikre en stabilitet i de faglige miljøer til gavn for uddannelseskvaliteten, ligesom det kan betyde et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, når der kommer en længere planlægningshorisont.
IDA så dog gerne, at der fra politisk hold blev skubbet endnu mere på for at få flere studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
- Når en prognose fra den teknologiske alliance Engineer The Future viser, at der allerede i 2025 vil mangle 9300 ingeniører og 4200 naturvidenskabelige kandidater, mener jeg ikke udfordringen er taget alvorligt nok, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA.
Fra arbejdsgivernes side er der også ros til udspillet.
Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof mener, at der er lyttet til erhvervslivets ønske om både mere kvalitet og flere uddannelsespladser, der matcher de job, som i fremtiden være tilgængelige.
- Det vil helt klart øge incitamentet til at optage studerende på uddannelser, hvor udsigten til at komme i job er gode, siger hun.
-
Både erhvervsliv og to fagforeninger glæder sig over den aftale, som Folketingets partier er nået frem til angående bevillinger til videregående uddannelser. Foto: /ritzau/Nanna Navntoft
