Forsvarsministeren er med partiledere på besøg i Irak hos danske soldater, som får løfte om flere penge.
Der tegner sig et flertal over midten for at styrke det danske forsvar. Det står klart under forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) besøg i Irak.
Han mødes søndag med de knap 200 danske soldater på Al Asad-basen 180 kilometer vest for hovedstaden Bagdad, hvor også Ritzau og andre danske medier var med.
Forsvarsministeren har selskab af DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, samt De Radikales leder, Morten Østergaard.
De aflagde besøg hos de danske udsendte, som blandt andet træner irakiske soldater til at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat. Besøget finder sted forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig til efteråret.
Da forsvarsministeren rundede dagen af med en tale til de udsendte soldater, åbnede han op for spørgsmål. Og blev kun mødt af et: Hvad ligger der bag ordene i regeringsgrundlaget om et substantielt løft af Forsvaret?
- Grundlæggende deler vi den opfattelse, at når trusselbilledet ændrer sig, vi ser et mere aggressivt Rusland, vi ser, hvad der sker i Ukraine, vi drøfter Arktis, så skal man på en eller anden måde reagere. Det ligger i det substantielle løft.
- Jeg kan ikke sige mere om det, for jeg ved ikke, hvad Forsvaret har brug for, siger Claus Hjort.
Til september vil Forsvaret komme med en udmelding om, hvad der er brug for, når Danmark skal imødegå fremtidens trusler og samtidig bidrage internationalt.
På baggrund af de ønsker vil regeringen komme med et udspil. Det skal fremlægges 1. oktober, lover forsvarsministeren.
Både Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen er under besøget åbne for at tilføre flere penge til Forsvaret i kølvandet på krav fra USA og russisk indblanding i Ukraine.
Kristian Thulesen Dahl fremhæver, at der under sidste forsvarsforlig blev sparet knap tre milliarder kroner på området. Derfor kan han nu uden forbehold tilslutte sig regeringsgrundlaget om et "substantielt løft".
- Jeg er meget enig i, hvad regeringsgrundlaget siger om et substantielt løft, så må man diskutere, hvad det indholdsmæssigt betyder, siger han.
USA har krævet, at de europæiske Nato-lande bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsområdet. I 2014 skrev de 28 Nato-lande under på målsætningen om at nå op på to procent inden for ti år.
Selv om Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister selv skrev under på det mål i Wales, er hendes arvtager som formand skeptisk. Men Mette Frederiksen går længere end tidligere ved at understrege, at der skal være et løft af Forsvaret.
- I den situation vi står i i dag med et stadig mere aggressivt Rusland og en fortsat stor opgave i Mellemøsten, som også handler om vores sikkerhed - bare indirekte, så kommer vi til at bruge flere penge på forsvarsområdet, siger Mette Frederiksen.
R-leder Morten Østergaard er mere forsigtig. Han afviser dog ikke at tilføre flere penge.
- Det handler om, hvilken forskel vi kan gøre for fred og stabilitet ude i verden, siger han.