Vi bruger cookies!

folketidende.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Erhvervsskolerne har ikke formået at tiltrække mange flere elever fra folkeskolen.
Erhvervsskolerne har ikke formået at tiltrække mange flere elever fra folkeskolen.
Foto: Polfoto/Lasse Kofod

Politik

Elever fristes ikke af håndværk trods politiske skub

Nye tal viser stort set samme søgning mod erhvervsuddannelser og gymnasier som sidste år.




20. marts 2017 kl. 12:58

Søgningen mod landets gymnasier og erhvervsskoler har stort set ikke rykket sig, til trods for flere politiske tiltag for at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne.

74 procent af eleverne i landets 9. og 10. klasser har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet i 2017. Sidste år var tallet var 74,3 procent.

18,5 procent af eleverne ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse. Sidste år var andelen 18,4 procent.

Tallene kommer fra en opgørelse over 9. og 10. klassernes valg af uddannelse, der er lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside mandag.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) havde ellers ønsket, at flere uddannede sig inden for et håndværk.

- Jeg så gerne, at flere valgte en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at de unge kender de mange muligheder, der følger med en erhvervsuddannelse, så de opdager, at den vej kan være noget for dem, siger hun på ministeriets hjemmeside.

Ansøgningerne til erhvervsuddannelserne er i år gået særligt til en ny eux-uddannelse, hvor de unge både får studentereksamen og et svendebrev.

Sidste år udgjorde den gruppe af elever 27 procent af den samlede søgning til erhvervsuddannelserne. I år er det næsten hver tredje elev.

Men samlet set er ansøgningerne til erhvervsuddannelserne altså ikke steget meget.

Den manglende udvikling i søgningen mod erhvervsuddannelserne vækker bekymring hos både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri (DI).

- Vi havde bestemt håbet på mere. Vi står over for en massiv mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, så den meget lille stigning på kun 0,1 procentpoint er ikke tilfredsstillende, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Manglen på elever til erhvervsuddannelserne kan i sidste ende få betydning for virksomhederne.

- Det har alvorlige konsekvenser for virksomhedernes adgang til faglært arbejdskraft - særligt inden for de tekniske områder, siger erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Region Sjælland forbigås -… 29. marts 2017 kl. 20.51

AF: JOHN WENNERWALD

X-faktor er DR 27. marts 2017 kl. 01.33

AF: TONNY H. PEDERSEN

Fup tibud hos NETTO, igen, igen 14. marts 2017 kl. 15.20

AF: SIMON HAMPE SØRENSEN

Kluntede bustider… 12. marts 2017 kl. 22.23

AF: FREDDI HANSEN

Lokal omfartsvej - fartmåling 09. marts 2017 kl. 01.41

AF: MARIANNE DE LA MOTTE

Pleje Plus - resultatet af… 05. marts 2017 kl. 12.06

Annonce