Annonce
Politik

Erstatning til enke genåbner sager om dødsulykker i trafikken

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har bedt Arbejdstilsynet se på, om der er dødsulykker i trafikken fra 2012 til 2015, som skal vurderes på ny, efter en enke har fået 978.000 kroner i erstatning fire år efter, hendes mand blev dræbt på arbejdet. Foto: /ritzau/Nissen Mads/arkiv

Flere sager skal vurderes igen, efter at enke fik 978.000 kroner i erstatning efter mandens arbejdsulykke.

I 2013 blev en 50-årig lastbilchauffør dræbt i en trafikulykke på den midtjyske motorvej. Et forhjul eksploderede, han mistede herredømmet over lastbilen - og fortsatte ud på en mark, hvor førerhuset blev mast.

Der blev konstateret alvorlige fejl på lastbilens dæk og styregeometri, men arbejdsgiveren fik ingen bøder. Arbejdstilsynet undersøgte heller ikke sagen, idet tilsynet ikke undersøger trafikulykker.

Her fire år efter har enken til den dræbte lastbilchauffør fået godt 978.000 kroner i erstatning. Det har fået flere politikere på Christiansborg til at kræve, at Arbejdstilsynet på ny vurderer sagen samt andre dødsulykker.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har bedt Arbejdstilsynet se på, om der er dødsulykker i trafikken fra 2012 til 2015, som skal vurderes igen.

- Det er afgørende, at efterladte får den erstatning, de har krav på, hvis det ulykkelige sker, at deres kære bliver dræbt på jobbet, siger ministeren i et folketingssvar.

- Og det er klart, at er der tale om en arbejdsrelateret dødsulykke, så skal Arbejdstilsynet følge op.

Over for Ritzau tilføjer Troels Lund Poulsen, at de fire år, der gik, fra lastbilchaufføren blev dræbt, til hans enke fik tilkendt erstatning, er for lang tid.

- Det skal jeg også beklage. Det er lige præcis derfor, at jeg har taget initiativ til at få gennemgået de lignende sager, der måtte være. Andre i samme situation skal selvfølgelig have samme mulighed for erstatning.

Ministeren oplyser videre, at Arbejdstilsynet siden 1. januar 2016 har fulgt systematisk op på alle trafikulykker i arbejdstiden med dødelig udgang - med mindre det helt klart kan udelukkes, at arbejdsmiljøloven er overtrådt.

Han erklærer sig derfor tilfreds med systemet, som det fungerer i dag:

- Ja, jeg er tilfreds med de initiativer, der blev taget. Og når jeg får et bedre overblik efter sommerferien, må vi se, om det giver anledning til yderligere initiativer.

Ifølge Fagbladet 3F skete der fra 2012 til 2015 21 af den type dødsulykker i trafikken.

Troels Lund Poulsen forventer at kunne orientere Beskæftigelsesudvalget om resultatet af de nye vurderinger af sagerne i løbet af efteråret.

  • RB PLUS 18 EU-borgere fik i 2015 hurtig adgang til danske dagpenge
    Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har bedt Arbejdstilsynet se på, om der er dødsulykker i trafikken fra 2012 til 2015, som skal vurderes på ny, efter en enke har fået 978.000 kroner i erstatning fire år efter, hendes mand blev dræbt på arbejdet. Foto: /ritzau/Nissen Mads/arkiv
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd