Regeringen fremlagde onsdag 11 konkrete initiativer til at nedbringe ungdomskriminaliteten yderligere.
Ungdomskriminaliteten er faldet otte år i træk. Og siden 2006 er antallet af sigtelser og mistanker om kriminalitet blandt børn og unge halveret.
Onsdag præsenterede regeringen et udpil til i alt 270 millioner kroner fordelt over fire år, der skal fortsætte den positive udvikling. Her de 11 punkter i udspillet:
* Reaktionsråd. Rådets opgave bliver at vurdere den enkelte sag, så snart der er begrundet mistanke om, at en person under 18 år har begået kriminalitet.
* Øget brug af ungepålæg. Unge skal i højere grad pålægges at genoprette forvoldt skade. Samtidig skal unge mellem 13 og 17 år kunne pålægges at udføre et andet samfundsnyttigt arbejde, hvis det ikke giver mening at udbedre den konkrete skade.
* Politibistand ved ungepålæg. Hvis den unge ikke møder op, så skal politiet i højere grad end i dag tvinge den unge.
* Konfliktråd som alternativ til straf. Konfliktråd, hvor gerningsmanden og offeret mødes under formaliserede forhold og taler forbrydelsen i gennem, kan i dag i visse straffesager bruges som et "supplement" til straf. Nu skal det været et "alternativ" til straf.
* Konfliktråd som led i indsatsen over for børn under 15 år. De sociale myndigheder har i dag ikke mulighed for at anvende konfliktråd som reaktion over for børn under den kriminelle lavalder. Det bør laves om, mener regeringen.
* Udvidet adgang til at anvende zoneforbud ved hashhandel. Regeringen vil sikre mulighed for i højere grad at anvende zoneforbud over for personer, som deltager i åbenlys gadehandel med narkotika. Det skal holde unge væk fra narkohandel.
* Lillebrorstrategi. Regeringen vil iværksætte et samarbejdsprojekt i fire til seks kommuner med udsatte boligområder. Projektet skal forebygge, at især yngre brødre i udsatte familier får den samme uheldige livsstil som deres storebrødre.
* Fokus på at skabe og formidle fritidsjob. Regeringen vil på forskellig vis understøtte oprettelse og formidling af fritidsjob målrettet gruppen af børn og unge, der er i fare for at lave i kriminalitet.
* Kvalitetsløft af bekymringssamtaler. Bekymringssamtaler bliver brugt af både politiet og kommunerne ved bekymrende adfærd hos børn og unge. Fagpersoner i kommunerne skal uddannes bedre i at bruge samtalerne.
* Børne- og ungestrategi ved domstolene. Regeringen ønsker, at retskredsene skal lægge børne- og ungestrategier, så hver enkel byret kan håndtere sager med børn og unge "bedst muligt".
* Øget brug af videoafhøring. Fremover vil ordningen også kunne bruges ved afhøring af børn under 15 år i sager om seksualforbrydelser og i sager om vold begået inden for familien. Øvrige unge under 18 år vil også kunne videoafhøres, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Kilder: Regeringens udspil "En ungdom uden kriminalitet - Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde".