Annonce
Politik

Fængselsfolk foretrækker socialrådgivere frem for imamer

I kampen mod radikalisering i de danske fængsler bør man bruge socialrådgivere og ikke imamer, mener formand.

Et samarbejde med flere imamer i de danske fængsler står ikke øverst på ønskesedlen hos Kriminalforsorgsforeningen i kampen mod radikalisering.

Det siger John Hatting, der er landsformand for Kriminalforsorgsforeningen, der blandt andet omfatter, socialrådgivere, lærere og pædagoger i de danske fængsler.

- Jeg vil hellere gå den fagligt sikre vej og bruge socialrådgivere og psykologer til samtaler med de indsatte, end jeg vil bruge imamer, som kan have alle mulige forskellige baggrunde, siger han.

I Frankrig og Belgien har man i kølvandet på nylige terrorangreb eksperimenteret med at tilknytte moderate imamer til landenes fængsler for at hjælpe unge indsatte på rette vej.

- Jeg synes, man skal passe på med at sammenligne os med så anderledes fængselssystemer og samfund som det belgiske og det franske. Især det franske fængselssystem er utrolig slidt, siger John Hatting.

Han mener hellere, at vi skal kigge på vores nordiske naboer.

- I Danmark og i Norden har fængslerne et noget andet niveau, og derfor vil jeg også hellere sammenligne os med de andre nordiske lande, siger John Hatting.

Kim Østerbye fra Fængselsforbundet, der organiserer fængselsbetjentene, ser mere positivt på at se på mulighederne for at tilknytte flere imamer i de danske fængsler. Det kan give god mening, mener han.

- Fængselsbetjentene er dybt afhængige af at finde ud af, hvad der foregår i de radikaliserede miljøer. Derfor er det klogt at samarbejde med flere moderate imamer eller andre, som har en hamrende god fornemmelse for, hvornår noget er ekstremt, siger han til Berlingske.

Alligevel ser John Hatting ikke nogen umiddelbar grund til at følge i de franske og belgiske fodspor.

- Vi er ikke afvisende over for idéen, men vi vil hellere lægge vores hovedkræfter der, hvor vi ved, at der er faglig evidens for, at afradikalisering virker og på den måde også bruge borgernes skattekroner mest fornuftigt, siger han.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet