Annonce
Politik

Flere asylansøgere får afvist deres ansøgning

Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård udenfor Ikast huser udviste asylansøgere. Foto: /ritzau/Joachim Ladefoged

I årets første tre måneder er andelen af asylansøgere, der bliver tildelt asyl i Danmark, faldet markant.

Udlændingestyrelsen har afvist en markant større andel asylansøgere i årets første tre måneder, end den har gjort de foregående år.

Det skriver Jyllands-Posten søndag baseret på tal fra styrelsen selv.

I første kvartal har Udlændingestyrelsen tildelt asyl til 38 procent af ansøgerne. Det står i kontrast til de seneste tre år.

I 2014, 2015 og 2016 fik mellem 72 og 85 procent af asylansøgerne i Danmark godkendt deres ansøgning.

Styrelsen er første instans, der skal tage stilling til en asylansøgning. Afviste ansøgere kan klage til Flygtningenævnet, der kan omgøre beslutningen. Det sker i 20 procent af tilfældene ifølge Jyllands-Posten.

Ændringen skyldes ifølge styrelsen, at ansøgernes baggrund har ændret sig i 2017.

I de foregående år har syriske asylansøgere fyldt mere i bunkerne af ansøgninger. Da syrere i næsten alle tilfælde er blevet tildelt asyl, har de trukket andelen af godkendelser op.

Nu udgør syrerne en mindre del af ansøgningerne. Det får den såkaldte anerkendelsesandel til at falde, forklarer styrelsen.

Desuden falder andelen af afghanere, irakere, somaliere og statsløse, der bliver tildelt asyl, oplyser styrelsen. Andelen af irakere og somaliere, der tildeles asyl er mere end halveret ifølge Jyllands-Postens tal.

Udlændingestyrelsen forklarer til Jyllands-Posten, at færre irakere tildeles asyl, fordi flere byer i landet er blevet befriet fra Islamisk Stat.

Det mindsker andelen, der kan påvise en personlig forfølgelse. Det er et krav for asyl, hvis man kommer fra Irak.

Dansk Folkeparti kalder det "gode nyheder" men efterlyser yderligere handling.

- Man bør fokusere på at få antallet endnu længere ned, og at flere får afslag. Og på at dem, som får afslag, bliver sendt ud af landet eller er frihedsberøvet, indtil de er sendt ud, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

Ved årsskiftet befandt 1154 afviste asylansøgere sig i det, der hedder en udsendelsesposition. De er dermed stadig i Danmark. I årets første tre måneder har politiet udsendt 156 af disse.

Udlændingestyrelsen har for nylig nedjusteret prognosen for, hvor mange der i 2017 vil få asyl. Tidligere var skønnet 8500. Nu er det sænket til 4000.

  • Kærshovedgård - tålt ophold
    Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård udenfor Ikast huser udviste asylansøgere. Foto: /ritzau/Joachim Ladefoged
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub