Folketinget sender syv F-16-fly mod Irak

Folketinget vedtog torsdag med beslutningsforslaget B123 at sende syv F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup mod den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat. Det skete med 94 stemmer mod 9 stemmer.

Regeringen, SF og de borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance stemte for beslutningsforslaget.

- Vi bidrager allerede diplomatisk og humanitært, men nu bidrager vi også militært. Det er svær beslutning, men en rigtig beslutning, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

De syv F-16-fly flyver til en base i Kuwait, oplyser forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Der sendes godt 140 personer sammen med de syv F-16-fly. Desuden sendes godt 20 stabspersoner til koalitionens hovedkvarter. Endelig sendes 120 personer af sted - blandt andet militære rådgivere - for at træne den irakiske hær og kurdiske pesh merga soldater.

Der er ifølge udenrigsministeren ikke tvivl om, at der er støtte i folkeretten til at udsende syv danske F-16-fly.

- Den irakiske regering har bedt om støtte, og jeg har haft en samtale med den irakiske udenrigsminister, siger Martin Lidegaard (R) efter kritik fra Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl.

De borgerlige partier fik onsdag aften udskudt andenbehandlingen af B123. De indkaldte justitsminister Karen Hækkerup (S) og udenrigsminister Martin Lidegaard i samråd torsdag morgen for at afklare, om danske jihadister kan straffes efter landssvigerparagraffen i straffeloven.

- Vi er nu, som vi hele tiden har været, enige om at stemme for regeringens forslag om at sende F-16 ned for at bekæmpe Isil, siger De Konservatives udenrigsordfører, Lars Barfoed.

- Partierne lægger til grund for vedtagelsen, at der er det fornødne grundlag for at tage paragraf 102 og 103 i anvendelse - altså landssvigerparagraffen. Det bør være strafbart, siger Lars Barfoed.

Udenrigsministeren er enig i, at danske jihadister skal straffes.

- Der er ingen tvivl om, at danskere, som tilslutter sig terrororganisationen Isil, kan og skal straffes hårdt. Det kan ske efter terrorparagraffen, som kan straffe med livstid eller efter straffelovens paragraf 102 med en lavere straf, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).