Annonce
Politik

Gade om statslån: Jeg skal ikke belæres om Venstres politik

Venstres gruppeformand, Søren Gade (i midten), vil ikke belæres om, hvad der er Venstres politik. Han er og bliver imod statsbanker, fastslår han. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv

Det er ikke Venstres politik at yde statslån til almene boliger, i hvert fald ikke endnu, siger gruppeformand.

Det kan godt være, at det er regeringens politik at give statslån til almene boliger. Men Venstres politik er det ikke.

Det fastslår gruppeformand Søren Gade (V) over for Ritzau, efter at et forslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har vakt intens debat i Venstre.

Staten skal overtage långivning til almene boliger fra de private realkreditselskaber, lyder ministerens forslag, som Søren Gade har kaldt socialistisk, og flere andre venstrefolk har kritiseret internt.

Derfor kom det som lidt af en overraskelse, da finansminister Kristian Jensen (V) onsdag kunne fortælle, at forslaget faktisk er født, dengang Venstre var alene i regering, og Inger Støjberg (V) var minister for området.

Men det kan godt være, at det er regeringens politik. Venstres politik er det ikke. Ikke endnu, fastslår gruppeformand Søren Gade (V), der er en af de skarpeste kritikere af forslaget.

- Jeg er noget overrasket over, at jeg skal belæres om, hvad der er Venstres politik, siger Gade.

- Jeg tror sådan set, at jeg er udmærket i sync med rigtig mange Venstre-vælgere, som er overraskede over, at der skal laves en statsbank.

- Det kan godt ske, at det er regeringens politik. Men det er ikke Venstres politik, før det er vedtaget.

Kristian Jensen mener, at forslaget er god borgerlig politik, fordi det vil spare skattekroner. Regeringen har beregnet, at der kan spares to milliarder kroner på støtte til almene boliger, fordi renten er lavere ved statslån end realkredit.

Men det argument giver Søren Gade ikke meget for.

- Hvorfor laver vi så ikke nogen flere statsbanker, hvis vi kan låne billigere penge i staten? Hvorfor skal borgerne så betale dyrere renter for billån? Det har Karl Marx jo skrevet en bog om, siger han.

Venstremedlemmerne er blevet enige om at undersøge spørgsmålet nærmere, blandt andet hvad det vil betyde for realkreditten og statsfinanserne. Det kompromis er Gade tilfreds med.

- Men jeg må bare lige slå fast, at Venstres politik bliver fastlagt i Venstres folketingsgruppe. Og der er ikke taget stilling til det her endnu, siger han.

Processen har været trist, mener Søren Gade.

- Det er klart, at det kunne være gjort smartere. Men det er fordi, det er hjerteblod for nogle, forklarer han.

- Nogle har en ideologi om, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Og vi skal ikke lave en opgaveglidning fra det private til det offentlige.

Den heftige debat har givet næring til spekulationer om, at Kristian Jensens position som uofficiel V-kronprins skulle være truet. Til det siger Gade:

- Det har intet - aldeles intet - på sig. Det her handler om, at rigtig mange venstrefolk hører om et forslag, som ikke er normal Venstre-politik, nemlig statsbanker.

Spørgsmål: Er du vred på Kristian Jensen?

- Nej. Jeg er bare lidt overrasket over, at jeg skal belæres om, hvad der er Venstres politik. Jeg er stadigvæk imod statsbanker. Det var jeg i går, og det er jeg også i morgen.

  • Statsministeren holder ny åbningstale
    Venstres gruppeformand, Søren Gade (i midten), vil ikke belæres om, hvad der er Venstres politik. Han er og bliver imod statsbanker, fastslår han. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem