Annonce
Politik

Kritik af kampfly-favorit: Piloter risikerer nakkeskader

F-35, der kan blive det nye danske kampfly, er stadig under udvikling, og enkelte områder volder kvaler.

Det amerikanske flyvevåbens prestigeprojekt F-35 Joint Strike Fighter er favorit til at afløse de danske F-16 som nyt dansk kampfly.

Men den gigantiske våbenhandel medfører ifølge eksperter store risici og økonomiske udfordringer, fordi Danmark i så fald investerer i et udviklingsprojekt, som fortsat volder hovedbrud hos ingeniører, der bøvler med at få væsentlige dele af kampflyet til at fungere.

Det skriver Berlingske søndag.

For få uger siden udgav den amerikanske rigsrevision - US Government accountability Office (GAO) - på ny en rapport, der satte kritisk lys på problemer med kampflyet. Institutionen har løbende kritiseret projektet for at være forsinket, mangelfuldt og for dyrt, ligesom der fortsat dukker nye problemer op, i takt med at flyet udvikles.

Den amerikanske rigsrevision peger blandt andet på, at lette piloter - under 62 kilo - risikerer nakkeskader, hvis de udløser katapultsædet. Andre problemer vedrører flyets omfattende softwaresystemer, der kan øge omkostningerne og medføre yderligere forsinkelser.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er der ikke afgørende nyt i rapporten, men den viser, at der fortsat er store problemer med at udvikle flyet.

- At købe F-35 er som at springe ud fra en høj bygning og så håbe på, at brandvæsnet når at få stillet puden op neden for bygningen, inden man rammer jorden. Det lover producenten nok skal ske, men kan man stole på det? At købe F-35 er at gamble, men hvis det kommer til at fungere, så får man verdens mest avancerede fly. Og man får det samme fly som mange af de lande, vi typisk opererer sammen med, siger han til Berlingske.

Prisen på flyene er endnu ukendt, men kan løbe op i 15-30 milliarder kroner afhængig af antal og købsaftale. I tillæg til købsprisen følger også udgifter til opgradering, vedligehold, våben og drift, som gør, at de samlede udgifter kan ende i måske 100 milliarder kroner set over flyenes samlede levetid.

Ifølge Jon Rahbek Clemmensen, forsker ved War Studies på Syddansk Universitet, kommer GAOs nye kritik i forlængelse af tidligere problemer med manglende overblik og planlægning, men han understreger samtidig, at den nye kritik kun omfatter to procent af budgettet.

- F-35 er et projekt under udvikling. Lidt som når man køber den nyeste iPhone, så er der ting, som ikke helt fungerer. Det samme gælder med militært udstyr. Hvis du køber det allernyeste, vil der være ting, der ikke fungerer helt, siger Jon Rahbek-Clemmensen til Berlingske.

"Det er den afvejning, politikerne må lave. Er vi villige til at købe det nyeste udstyr, som kommer med de her børnesygdomme, spørger Jon Rahbek-Clemmensen.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet