Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Langelands vellønnede får mest ud af regeringens fradragsfinte

Det er vellønnede i provinsen, der får mest ud af en fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget.




13. september 2017 kl. 16:57 Af /ritzau/

Annonce

Hvis regeringen får fjernet loftet over beskæftigelsesfradraget, vil det især være borgerne i Gentofte Kommune, der får glæde af det.

Det har et folketingssvar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) onsdag slået fast.

Men det er kun halvdelen af fortællingen, betoner vicedirektør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

Den enkelte borger vil nemlig få mere ud af et fjernet loft over beskæftigelsesfradraget, hvis vedkommende bor i en udkantskommune, hvor kommuneskatten typisk er højere.

Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget - som reducerer skatten på den sidst tjente krone - afhænger af kommuneskatten. Jo højere kommuneskat, jo højere skatteværdi af fradraget.

- Den enkelte dansker får en større gevinst ud af en fjernelse af loftet, hvis man bor i en kommune med høj kommuneskat - og det er typisk i udkantskommuner, siger Kent Damsgaard.

- Hvis du tjener 400.000 kroner om året, får du en større gevinst ud af det her forslag, hvis du bor på Langeland, end hvis du bor i Rudersdal.

Dansk Industri har haft lommeregneren fremme: Hvis man tjener 400.000 kroner om året, vil man i Rudersdal få en skattelettelse på 1170 kroner, mens det vil være 1445 kroner på Langeland.

Forskellen stiger med lønnen. Så hvis den samme person tjener 600.000 kroner, vil vedkommende få 5962 kroner i hånden i Rudersdal mod 7367 kroner på Langeland.

Rudersdal har med 22,5 procent den laveste kommuneskat blandt landets 98 kommuner. Langeland har den højeste kommuneskat på 27,8 procent.

At sløjfe loftet vil i Kent Damsgaards optik fremme "den geografiske balance" mellem hovedstad og provins og gøre det lettere for virksomheder ude i landet at tiltrække og fastholde højtlønnede medarbejdere.

- Det er selvfølgelig ikke en revolution, men det trækker i den rigtige retning, siger vicedirektøren.

Spørgsmål: Men en forskel på nogle hundrede kroner gør vel ingen nævneværdig forskel?

- Vi ved, at det betyder noget, hvad du får med hjem i lønningsposen af at tage en ekstra vagt. Hvis du som medarbejder skal komme ind en lørdag, så ser du på, hvad du får ud af det.

- Det her forslag vil ikke gøre det alene. Men når det bliver udlagt som om, at det skævvrider Danmark, så må vi lige have nuancerne med.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Region Sjælland forbigås -… 18. september 2017 kl. 07.48

AF: LINDA SOMMER

Dannelse til uddannelse 15. september 2017 kl. 13.09

AF: LEIF A JENSEN

Olieboring 11. september 2017 kl. 11.07

AF: JOHN WENNERWALD

Finansloven skærer i kommunerne 11. september 2017 kl. 07.56

AF: JOHN WENNERWALD

Pensionisterne er glemt 03. september 2017 kl. 21.27

AF: LINDA SOMMER

Bekæmp børnefattigdom på Lolland 28. august 2017 kl. 09.55

Annonce