Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, langer ud efter Nikolaj Villumsen (EL), som nu bliver forsvaret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, langer ud efter Nikolaj Villumsen (EL), som nu bliver forsvaret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Foto: /ritzau/AP/Burhan Ozbilici

Politik

Løkke: Erdogan rammer forbi med udfald på folketingsmedlem

Det er ifølge Løkke ikke i orden, at Tyrkiets præsident kalder Nikolaj Villumsen (EL) for terrorsympatisør.




21. april 2017 kl. 11:20

Annonce

- Slet, slet ikke i orden!

Med de ord indleder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et opslag på Facebook om Tyrkiets præsidents hårde ord mod folketingsmedlemmet Nikolaj Villumsen (EL).

I et tv-interview sendt på den arabiske tv-kanal Al Jazeera beskylder præsident Recep Tayyip Erdogan ifølge TV2's oversættelse Villumsen for ikke at have været uvildig som valgobservatør ved søndagens folkeafstemning i Tyrkiet.

- Danske folketingsmedlemmer skal ikke udråbes som terrorsympatisører, skriver Løkke.

- Og da slet ikke, når de arbejder hårdt på at sikre, at en folkeafstemning går rigtigt til - at demokratiske principper overholdes, og der ikke fuskes.

- Jeg mener klart, at den tyrkiske præsident misbruger sin position med hans personudfald mod en dansk politiker. Det her verbale overgreb på en af mine folketingskolleger er ikke i orden, skriver statsministeren.

Erdogan sidder i tv-indslaget med et billede, som viser Nikolaj Villumsen, der holder tale for en folkemængde på Christiansborg Slotsplads tilbage i 2014. Mellem tilhørerne ses et kurdisk flag.

- Han holder en tale for disse forbrydere. Han er dansk parlamentsmedlem, siger Erdogan ifølge TV2's oversættelse i interviewet.

Villumsen var én blandt 47 valgobservatører fra Europarådet ved folkeafstemningen i Tyrkiet i weekenden.

Her besluttede et flertal at stemme for en ændring af forfatningen, som fra 2019 vil give mere magt til præsidentembedet.

Efter folkeafstemningen lød det blandt andet fra observatørerne, at afstemningen ikke levede op til Europarådets standarder.

Løkke mener, at Erdogan er på afveje.

- De, der arbejder for vores demokrati og demokratiske processer, skal vi passe ekstra godt på - ikke hænge ud for rullende kameraer.

- Erdogans angreb er endnu et nedslående eksempel på, at Tyrkiet bevæger sig i den forkerte retning og længere og længere væk fra europæiske værdier.

- Det er trist, og jeg håber, at Tyrkiet på et tidspunkt erkender, at de er på vej ind i en blindgyde, skriver Løkke.

Villumsen er glad for Løkkes støtte.

- Jeg er glad for statsministerens opbakning mod Erdogans meget desperate personangreb.

- Det her viser også, at international kritik tydeligvis presser Erdogan, og jeg opfordrer Løkke og de øvrige europæiske regeringer til at lære af dette og øge presset på Erdogan, siger Villumsen til Ritzau.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Fisk i kvoterne 20. august 2017 kl. 22.47

AF: LINDA SOMMER

Naturen som en aktivitet og… 17. august 2017 kl. 11.20

AF: LINDA SOMMER

Udvikling 15. august 2017 kl. 10.14

AF: JOHN WENNERWALD

Eliten 13. august 2017 kl. 21.41

AF: JOHN WENNERWALD

Ligeløn er et valg 06. august 2017 kl. 22.09

AF: JPM

Det frie valg 01. august 2017 kl. 20.24

Annonce