Annonce
Politik

Løkke: Flygtninge skal arbejde inden retur til hjemland

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager fredag i debat i Folketinget om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Statsministeren gentager i debat i Folketinget, at flygtninge skal arbejde, mens de er i Danmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti er enige om, at flygtninge skal sendes hjem igen, når forholdene i deres hjemland tillader det.

Det blev understreget i en debat fredag i Folketinget. Men parterne er uenige om, hvad flygtninge må og ikke må, mens de opholder sig i Danmark.

- Krigsflygtninge skal hjem igen, når forholdene tillader det. Mens de er her, skal vi sørge for, at de forsørger sig selv. For ellers er det kun os andre, der kan gøre det, siger Løkke.

- De skal i arbejde. Men når man kan vende hjem, skal man vende hjem. Også hvis man har opnået en vis tilknytning til Danmark.

- Midlertidigt ophold skal være midlertidigt, siger Løkke i debatten om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen.

Det er DF, som har inviteret statsministeren og de øvrige partier til debat om emnet.

Netop regeringen og DF har de seneste uger forgæves forsøgt at finde hinanden i forhold til et "paradigmeskift" i udlændingepolitikken.

Når det kommer til flygtninge i arbejde, kræver DF, at der skal ændres på flygtninges ret til at arbejde og optjene dagpenge.

Den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), som er en forsøgsordning, giver nogle flygtninge mulighed for at få et lønnet praktikforløb kombineret med uddannelse og med ret til at optjene dagpenge.

DF vil af med IGU'en. Det har flere topfolk i fagbevægelsen allerede kritiseret.

Under debatten løftede Løkke desuden sløret for, at regeringens ghettoudspil, som skal afvikle ghettoer i Danmark, præsenteres inden for få uger.

Ghettoer er kommet i fokus igen i forbindelse med Løkkes nytårstale, hvor statsministeren havde fokus på området.

Han vil skærpe krav til udlændinge, som søger dansk statsborgerskab og familiesammenføring. Udlændinge skal forsørge sig selv og være lovlydige, men ikke straffes for små trafikbøder, skriver Løkke i en kronik i Berlingske.

Hvis udlændinge vil have familien til Danmark, skærpes kravet om god integration.

- Så det bliver sværere at få en ægtefælle til landet, som har ringe forudsætninger for at lære sproget, få et arbejde og bidrage til fællesskabet, skriver statsministeren.

- Vi skal kigge kritisk på det eksisterende tilknytningskrav, der er blevet udfordret af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, mener Løkke.

Til gengæld skal ægtefæller, "hvis kultur og værdier mere ligner vores", lettere kunne komme til Danmark.

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager fredag i debat i Folketinget om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet