SF og De Radikale er lorne ved Lars Løkke Rasmussens garanti om endnu en folkeafstemning om EU's asylpolitik.
Der hersker splittelse blandt ja-partierne i forbindelse med folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet 3. december.
Fredagens drøftelse hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om hans løfte om en ny folkeafstemning, hvis Danmark på et tidspunkt skal indgå i en EU's fælles asyl- og udlændingepolitik, førte fredag ikke til noget konkret.
Socialdemokraterne og De Konservative er med på at indskrive sådan en folkeafstemning i lovteksten til afstemningen 3. december. Men det er ikke noget for SF og De Radikale.
I modsætning til de tre andre ja-partier ønsker SF og De Radikale på sigt, at Danmark skal indgå i EU's asyl- og udlændingepolitik.
Løkke mener ikke, at der er en splittelse på ja-siden, og det er ifølge statsministeren heller ikke afgørende, om en folkeafstemning er skrevet med i lovteksten eller ej.
- For mit parti er det sådan, at vi er udstyret med en vetoret, så man kan ikke på noget tidspunkt i danmarkshistorien gå ind i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik, uden at vi er med.
- Det, jeg har sagt, er, at vi kunne aldrig drømme om at ophæve det veto, uden at der har været en forudgående folkeafstemning.
- Det samme har Socialdemokraternes formand sagt, og det samme har De Konservatives formand sagt, siger Løkke og tilføjer:
- Det, der står tilbage, det er, at med den aftale, som vi har indgået, og med de meldinger, der har været fra mig, Socialdemokraterne og De Konservative, så vil der skulle være en folkeafstemning engang i fremtiden, hvis man skulle lege med tanken om at indgå i EU's asyl- og udlændingepolitik.
Ja-partierne, som støttes af Alternativet, ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.
Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.
Nej-partierne, som inkluderer DF og Enhedslisten, mener dog, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale eller en ny folkeafstemning, der kun handler om Europol.
Desuden er nej-partierne bange for, at et flertal på Christiansborg fremover kan bestemme over Danmarks deltagelse i EU's retspolitik.
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, bekræfter uenigheden på ja-siden, men siger:
- Det afgørende er, at vi kan sige til danskerne, at når det drejer sig om asyl- og udlændingepolitik, så fastsættes den i Folketinget af danske politikere på baggrund af, hvordan danske vælgere har stemt. Det bestemmes ikke i Bruxelles.
Søren Pape Poulsen, De Konservatives formand, kalder det hele "meget udramatisk". De Radikales leder, Morten Østergaard, og SF-formand Pia Olsen Dyhr konstaterer begge, at meldingen fra Løkke nu er blevet drøftet uden at ville gå mere i detaljer med det.