De lokale lister får det svært, når 11 landsdækkende partier stiller op ved byrådsvalg.
Lokallisten Lolland, Borgerlisten Lolland, Landsbylisten, Din Stemme, Udkantsdanmark og to gange Nyt Lolland.
- Det er godt nok en samling! Usædvanligt med så mange lister.
Sådan lyder kommunalforsker Roger Buchs reaktion på, at vælgerne i Lolland Kommune får hele syv lokallister og 11 landsdækkende partier at vælge imellem, når krydset skal sættes 21. november.
Han tvivler dog på, at de mange lokale lister får succes ved valget. Ved det seneste valg var der nemlig også rundt om i landet mange lokallister, der stillede op uden held.
- Lokallisternes historie er faktisk en nedgangshistorie, siger Roger Buch.
Han henviser til, at lokallister i 1960’erne fik 20 procent af stemmerne, men at støtten blev halveret ved kommunalreformen i 1970, hvor de faldt til 10 og senere 8 procent. Det samme skete ved kommunalreformen i 2007, hvor de nok en gang blev halveret, og ved de to seneste valg måtte lokallisterne nøjes med 4,4 og 4,7 procent.
I 1970’erne var der også en del borgmestre, der var valgt for lokallister - det var tilfældet i et sted mellem 30 og 50 af de den gang 275 kommuner. Men ved det seneste valg fik lokallisterne kun to - blandt andet i Guldborgsund.
- Så der er mange, der stiller op, men de kan ikke matche de landsdækkende partier på penge, organisation og så videre. Det, at hele 11 landsdækkende stiller op i Lolland Kommune, lukker også nicherne for lokallisterne, hvilket også er en generel tendens: Alle landsdækkende er næsten med i alle 98 kommuner, hvor de små partier før 2007 ofte manglede i mange kommuner, bemærker han.
Læs hver dag artikler om det kommende kommunalvalg i Folketidende
-
Roger Buch valgforsker og forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole. Foto: /ritzau/Jacobsen Hans Christian
