Over en årrække har Miljøstyrelsen opgivet et for højt antal fredninger blandt andet til FN.
Det vigtigste mål for fredninger er arealet og ikke antallet, hvis det handler om naturbeskyttelse.
Sådan lyder det fra Miljøstyrelsen, efter at det er kommet frem, at Miljøstyrelsen har opgivet et for højt antal fredninger igennem en årrække.
- Der har været meget fokus på antallet af fredninger. Men når vi taler om hensynet til natur- og landskabsbevarelse, så er det jo størrelsen af det samlede fredede areal, der er interessant, og ikke antallet, siger konstitueret kontorchef i Miljøstyrelsen Nina Holst.
I 2013 opdagede Miljøstyrelsen, at man siden 2005 fejlagtigt havde opgivet et tal på omtrent 6000 fredninger i Danmark. Tallet blev herefter justeret til omkring 5000 fredninger.
Men efter 2013 er tallet blevet brugt i en landerapport til FN's biodiversitetskonvention. Ifølge miljøjournalist Kjeld Hansen stod det så sent som i november 2016 fortsat på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Sagen er kommet frem i forbindelse med Kjeld Hansens bog "Det store svigt", som udkommer i anledning af 100-året for den første naturfredningslov.
Kjeld Hansen kritiserer blandt andet Danmark for at pynte sig med lånte fjer, når vi kalder os et grønt foregangsland.
Derudover mener Kjeld Hansen også, at det korrigerede tal på 5000 er kunstigt højt, fordi Miljøstyrelsen tæller "revl og krat" med.
- Det vil sige, at man har medregnet 1787 kirker, parkeringspladser ved strandene, og man har medregnet reklameskilte, der er blevet fjernet, siger Kjeld Hansen.
Her understreger Miljøstyrelsen, at man holder sig til definitionen i dansk lovgivning, som har et bredere formål end kun naturbeskyttelse.
- Mange af de rokkesten, der er på Bornholm, er også blevet fredet og tæller med. Det er ikke noget, som man kan kalde natur- eller landskabsfredninger, men det betyder, at vi i dag kan glæde os over, at stenene ikke er blevet fjernet eller sprængt bort, siger Nina Holst.
Over for EU har Miljøstyrelsen til gengæld opgivet et antal af naturfredninger på 1843. Det er, fordi man der benytter sig af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's definition.
Cirka fem procent af det danske landareal er fredet.