Minister: Rigsadvokat skal afgøre Hizb ut-Tahrir-forbud

Selvom justitsminister Mette Frederiksen (S) er enig i, at den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir bør forbydes og opløses, mener hun ikke, at der er grund til at tvivle på, at beslutningen bør tages af Rigsadvokaten.

Det står klart, efter at justitsministeren tirsdag var kaldt i samråd af Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Rigsadvokaten har dog tidligere afvist, at der er grundlag for at opløse organisationen, og derfor har Martin Henriksen ikke stor tiltro til, at resultatet vil være anderledes denne gang. På den baggrund mener han, at politikerne bør tænke i andre baner.

Men det afviser justitsministeren:

- Det er en rædselsfuld organisation, der ikke hører hjemme i Danmark og ikke har noget at gøre i Danmark, indleder justitsministeren samrådet og fortsætter:

- Så snart Rigsadvokaten har tilstrækkelige beviser for at forbyde Hizb ut-Tahrir, så skal det ske. Jeg er overbevist om, at det er den rigtige løsning at lade Rigsadvokaten afgøre det som anklagemyndighed, siger Mette Frederiksen.

Dermed afviser hun også umiddelbart Dansk Folkepartis forslag om at gå alternative veje for at få forbudt foreningen. Martin Henriksen mener eksempelvis, at man kan kigge på at tilføje ændringer til grundloven.

- Folketinget kunne vedtage følgelovgivning til grundloven, hvor man beskriver, hvordan man ser på de forskellige paragraffer i grundloven, siger han.

Justitsministeren mener dog, at man skal passe på med at lave nye love, der primært er møntet på en bestemt organisation - på trods af et flertal i Folketinget for at forbyde Hizb ut-Tahrir.

- Man skal tænke til ende, om vi ønsker et samfund, hvor et folketingsflertal kan beslutte, hvad der er rigtigt og forkert, siger Mette Frederiksen.

Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret på Københavns Universitet, ligger på samme linje som justitsministeren. Han mener, at det kan være farligt at indføre love, der er målrettet bestemte personer eller organisationer.

- Normalt laver man love ud fra nogle saglige kriterier, der omfatter mere end en enkelt person eller organisation. Når man retter sig mod en bestemt, så er det næsten som om, at man selv agerer domstol, siger han til Ritzau.