Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Minister vil stoppe behandleres stik med nåle i brystet

Flere sager med punkterede lunger efter akupunkturbehandling får nu sundhedsministeren til at gribe ind.




02. januar 2018 kl. 23:50

Annonce

Alle mulige behandlere skal ikke længere kunne behandle patienter med akupunktur i brystet. Det skal alene læger og personer, som handler på en læges ansvar, kunne.

Det mener regeringen. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har netop sendt et udkast til et lovforslag i høring efter en række sager, hvor lungerne hos patienter er klappet sammen efter akupunkturbehandling i brystet.

En af dem døde i fjor.

Jyllands-Posten fortalte i oktober om den sag og flere andre sager. Dengang nøjedes Styrelsen for Patientsikkerhed med at advare om, at stik med nåle i brystkassen er potentielt livsfarligt.

Siden har styrelsen anbefalet sundhedsministeren at gå skridtet videre og indskrænke kredsen af personer, som må stikke nåle i brystet.

- Lovforslaget skal øge patientsikkerheden og forhindre, at patienter ender med punkterede lunger som følge af akupunktur, som vi desværre har set tragiske eksempler på, siger Ellen Trane Nørby.

Regeringen er sikret flertal for forslaget, da Socialdemokratiet støtter det.

Også i patientforeningen Danske Patienter hilser man initiativet velkommen.

- Vi er meget tilfredse med, at der sker den her opstramning, for det angår et indgreb, hvor der er en potentiel livsfare, og sådanne behandlinger bør alene foretages af læger eller personer, der handler på en læges ansvar, siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Hos brancheorganisationen Praktiserende Akupunktører (PA) er man kede af, at medlemmerne ikke er kommet med i kredsen, der må stikke nåle i brystet.

Det siger Henrik Reinholdt, der er formand i PA, til Ritzau. Han mener, at de organiserede akupunktører har vist sig dygtige nok til at behandle med nåle i brystet.

- De sidste syv år har vores forsikringsselskab udbetalt meget små erstatninger. Vi har haft tre hændelser. Den ene var en knækket brille. En anden har fået et ildebefindende i en klinik, siger han.

Han understreger, at hans medlemmer er tilhængere af og gerne vil diskutere krav til akupunktører med Styrelsen for Patientsikkerhed.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tilsandet 14. januar 2018 kl. 21.38

AF: MOGENS HØPER

Hjertestarter 10. januar 2018 kl. 23.14

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 08. januar 2018 kl. 15.32

AF: JOHN WENNERWALD

Ud af ghettoerne 07. januar 2018 kl. 23.29

AF: HANS

Trafikinformation på… 05. januar 2018 kl. 16.43

AF: LINDA SOMMER

Øboernes kamp mod Goliat 22. december 2017 kl. 13.31

Annonce