Annonce
Politik

Naturfredningsforening beder EU vurdere landbrugspakken

Eva Kjer Hansen afviser, at nye regler for landbruget går imod EU-regler. EU er taget i ed, siger ministeren.

Mens forskere sætter spørgsmålstegn ved, om regeringens landbrugspakke reelt giver det løft til naturen, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lover, angriber Danmarks Naturfredningsforening (DN) lovkataloget fra en anden flanke.

Miljøorganisationen mener, at regeringen ved at tillade større udledning af kvælstof fra landbruget overtræder en stribe EU-regler.

- Vi mener, at landbrugspakken er i strid med en række direktiver på miljøområdet, som vi har forpligtet os til at overholde, siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk medarbejder i foreningen.

Det drejer sig blandt andet om EU's nitratdirektiv. Men DN mener også, at Danmark med de bebudede og allerede vedtagne love også kommer i konflikt med vandmiljødirektivet og pesticiddirektivet.

Derfor har man allerede i den forgangne uge været forbi Bruxelles for at tale med EU-Kommissionen og påpege problemerne med de lempede regler for landbruget.

Spørgsmålet er så, om det får nogen indflydelse på de nye danske love og regler på miljøområdet, som er en del af den aftale, som de borgerlige partier indgik lige før jul.

- EU kan på nogle områder administrativt gøre livet surt for aftalen, og på andre områder bliver der tale om et langt, sejt træk, hvor der kan gå år, før der sker noget.

- Derfor får det heller ikke opsættende virkning. Men EU kan på længere sigt være med til at reducere skadevirkningerne for miljøet, siger Rikke Lundsgaard.

Miljø- og fødevareministeren siger dog i en skriftlig kommentar, at EU-Kommissionen er blevet taget i ed allerede på et tidligt tidspunkt.

- Det har fra start af været vigtigt, at der var fuld åbenhed i forhold til kommissionen, da pakken indebærer et paradigmeskift i miljøreguleringen af landbruget i Danmark.

- Der blev derfor påbegyndt en dialog i efteråret, allerede inden der forelå en endelig model, for at sikre at der var klarhed om forudsætningerne bag pakken, siger Eva Kjer Hansen.

Hun forklarer endvidere, at man fortsat er i jævnlig kontakt med kommissionen, som også er blevet præsenteret for de såkaldte baselineberegninger, som er et vigtigt grundlag for påstanden om, at landbrugspakken gavner miljøet.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland