Annonce
Politik

Nej-siden har medvind to måneder før EU-afstemning

Foto: Yves Logghe, AP, Polfoto.

Flygtningekrisen påvirker danskernes holdning til, hvor de vil sætte krydset ved afstemning om retsforbehold.

Selvom et flertal af de danske vælgere fortsat bakker op om et ja til at ændre Danmarks nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning, når beslutningen skal træffes 3. december, har nej-siden fået vind i sejlene hen over sommeren.

Det viser en måling foretaget af YouGov for Tænketanken Europa.

Hen over sommeren er nej-siden gået syv procentpoint frem. I dag siger 46 procent af de adspurgte, at de vil stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en anden ordning, mens 31 procent regner med at støtte nej-fløjen.

De resterende 23 procent har ikke besluttet sig endnu.

I et notat fra Tænketanken Europa fremgår det, at målingen samtidig viser, at den nuværende flygtningekrise, der også er nået til Danmark, påvirker vælgerne.

Flere end hver tredje - 36 procent - af de adspurgte svarer, at den aktuelle situation med flygtninge og migranter har betydning for, hvor de vil sætte deres kryds.

Flygtningestrømmen gør derfor valget om retsforbeholdet til en gyser, skriver Ugebrevet A4, der har fået Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, til at vurdere de seneste tal.

- Ja-partierne havde oprindeligt set den her afstemning som relativ nem. Men det er den absolut ikke længere. Og da intet tyder på, at flygtningekrisen driver over, bliver afstemningen bare en større og større udfordring for ja-siden, siger han til Ugebrevet A4.

Han forudser, at flygtningekrisen og en ny virkelighed i Europa "vil skubbe flere vælgere i retning af at stemme nej".

Det er dog ikke kun nej-siden, der bliver påvirket af flygtningestrømmen.

19 procent af vælgerne siger, at de i kølvandet på krisen er mere tilbøjelige til at stemme nej, mens 17 procent af de adspurgte på grund af situationen hælder til at stemme for forslaget.

Den seneste måling om danskernes holdning til EU-afstemningen er foretaget blandt 999 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 74 år. Rundspørgen har fundet sted fra 22. til 24. september.

  • Foto: Yves Logghe, AP, Polfoto.
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde