Annonce
Politik

Nyt udspil straffer tusinder for at gå tidligt på pension

Det er blandt andet sundhedsassistenter, der vil kunne mærke det, hvis den nuværende delpensionsordning ændres. Foto: /ritzau/Koustrup Kenneth Lysbjerg

Pensionskasser advarer om, at man reelt vil fjerne delpensionsordningen, hvis man forringer den.

Det kan blive dyrt for tusinder af danskere, hvis regeringen forringer muligheden for at trække sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionisttilværelsen.

Sådan lyder meldingen fra to af landets store pensionskasser som en reaktion på regeringens forslag til en pensionsreform, som der forhandles om i øjeblikket.

Det skriver Finans.

I dag kan danskerne nemlig benytte en såkaldt delpensionsordning, hvor de går på nedsat tid. Ordningen finansieres af deres egne opsparede pensionsmidler.

Det er den, som regeringen ifølge pensionskasserne er i fuld gang med at ødelægge. Det kan tvinge flere til helt at forlade arbejdsmarkedet og ende på offentlig forsørgelse, lyder vurderingen.

- Regeringen lægger op til at forringe den nuværende delpensionsordning på en måde, så den de facto forsvinder. I dag er det eksempelvis muligt at få delpension fem år før folkepensionsalderen.

Det siger Annie Kristensen, medlemschef i Pædagogernes Pension, til Finans.

- Det betyder, at man kan arbejde 25 timer om ugen og lade ens arbejdsmarkedspension spæde til for at dække løntabet. Det vil ikke kunne lade sig gøre i fremtiden, siger hun.

Regeringen vil begrænse muligheden for at få delpension fra de nuværende fem år til tre år.

Derudover vil lønmodtagere på nedsat tid ikke få adgang til den nye, modregningsfri aldersopsparing, som regeringen vil indføre for at tage hånd om den såkaldte samspilsproblematik.

Den betyder, at det i dag reelt ikke kan betale sig for en lang række lønmodtagere at spare op til alderdommen. Det skyldes, at de i så fald modregnes i folkepensionen.

Samme melding kommer fra Pensam, der er pensionskasse for blandt andre social- og sundhedsassistenter.

- Vores medlemmer har to en halv gange flere førtidspensionstilkendelser end andre faggrupper, og jeg frygter, at dette tal vil stige, hvis man fjerner muligheden for at gå på delpension, for når man på denne måde forringer ordningen, er det et spørgsmål om enten-eller. Enten er man på arbejdsmarkedet, eller også er man ikke. Der er intet derimellem, siger Torsten Fels, administrerende direktør i Pensam.

  • SOSU-skills
    Det er blandt andet sundhedsassistenter, der vil kunne mærke det, hvis den nuværende delpensionsordning ændres. Foto: /ritzau/Koustrup Kenneth Lysbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles