Togfonden bliver til noget, uanset hvordan olieprisen udvikler sig, siger den radikale økonomiminister.
Venstre har onsdag sendt et større batteri af ordførere i folketingssalen for at få regeringen til at forholde sig til det kraftige fald i olieprisen og dets betydning for Togfonden.
Men de to ting hænger ikke sammen, lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).
- Togfonden er en forpligtigelse, som en række partier sammen med regeringen har påtaget sig, på 28,5 milliarder kroner, som skal sikre, at vi får elektrificeret jernbanen, konstaterer ministeren som svar på et af de utallige spørgsmål fra Venstre.
- Den afhænger hverken af olieprisen eller olieproduktionen, forklarer den radikale leder.
Han oplyser, at det indgår i aftalen om Togfonden, som regeringspartierne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er med i, at hvis hele finansieringen ikke kan hentes på den omlagte beskatning af nordsøolien, så skal den findes "løbende" på finanslovene.
- Det er klart tilkendegivet, at det håndteres ligesom andre ting, der går op og ned, lyder det fra Østergaard, som understreger:
- Regeringen bruger ikke en krone, vi ikke har.
Spørgsmålet om finansieringen af Togfonden er blevet aktuelt, fordi et kraftigt fald i olieprisen ser ud til at mindske provenuet af den omlagte oliebeskatning væsentligt.
Senest har beregninger fra tænketanken Kraka vist, at der med den nuværende oliepris mangler 18 af de 28,5 milliarder kroner, som omlægningen er beregnet til at indbringe.
Forbliver olieprisen under budgettet, skal pengene altså findes på statens husholdningsbudget, men det svar tilfredsstiller ikke Venstre.
- Vi kan konstatere, at regeringen har forpligtet sig til at bruge pengene, men ikke vil forpligte sig til at finde dem, lyder det fra erhvervsskatteordfører Mads Rørvig, der sammen med flere andre Venstre-folk efterlyser en mere konkret finansiering.