Annonce
Politik

Organisationer om beskåret ulandsbistand: Urimeligt

Regeringens beslutning om at omlægge udviklingsbistanden vækker harme og hård kritik fra flere sider.

Regeringens beslutning om at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden til at finansiere ekstraregningen for det høje antal asylansøgere, der kommer til landet, får en hård medfart fra flere organisationer, der arbejder med udviklingsbistand.

- Vi er fuldstændig enige i, at Danmark skal støtte de mennesker, der flygter fra krigens rædsler i Mellemøsten. Men det er forkert og kortsigtet af regeringen at sende regningen til verdens fattigste, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, i en mail til Ritzau.

Ifølge Udenrigsministeriet afsættes der i år yderligere 350 millioner kroner over udviklingsbistanden til såkaldte præasyludgifter i Danmark - det vil sige for eksempel udgifter til indkvartering og forplejning af asylansøgere, mens der i 2015 afsættes 2,5 milliarder kroner.

Pengene findes blandt andet ved at udskyde visse udviklingsprogrammer i Afrika og Asien, nedjustere støtten til en række samarbejdslande og organisationer samt annullere enkelte danske støttebidrag.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at regeringen bør prioritere at hjælpe i verdens brændpunkter, før det går galt.

- I det lys virker regeringens valg om at tage fra den langsigtede bistand for at løse akutte problemer her og nu meget uigennemtænkt, siger Frans Mikael Jansen.

Samme besked lyder fra ulandsorganisationen Ibis.

- Det er dybt urimeligt, at de fattige i Afrika skal betale regningen for flygtningekrisen i Syrien. Der er tale om en helt ekstraordinær situation.

- Vores egne problemer blegner i forhold til de udfordringer, som en lang række udviklingslande slås med. Det kan ikke passe, at vi tager pengene fra projekter for de fattigste og mest nødlidende i Afrika for at rydde op efter en fejlslagen politik i Mellemøsten, siger formand Mette Müller i en skriftlig kommentar.

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at beslutningen kan få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling.

Udviklingsbistanden i 2014 er på cirka 16 milliarder kroner. Justitsministeriet regner med, at der både i år og til næste år vil komme 20.000 asylansøgere til Danmark blandt andet som følge af konflikten i Syrien.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan