Annonce
Politik

Özlem Cekic forlader SF i protest mod højredrejning

Politikeren Özlem Cekic fik næstflest SF-stemmer ved folketingsvalget i 2015. Alligevel glippede pladsen på Christiansborg for hende, da partiets mandattal blev barberet gevaldigt ned. Foto: Polfoto/Finn Frandsen

SF's støtte til lovstramning mod uledsagede flygtningebørn får partiprofil til at smække med døren.

Partiprofil og tidligere medlem af Folketinget for SF, Özlem Cekic, melder sig ud af partiet.

Det siger hun til Politiken.

Cekic var medlem af Folketinget fra 2007 til 2015, og udmeldelsen sker i protest mod den højdrejning i udlændingepolitikken, som SF har taget siden folketingsvalget, fortæller hun.

- Vores veje er nødt til at blive skilt ad, for jeg kan ikke længere se mig selv i SF. SF har taget en højredrejning og glemt sit ståsted, siger Özlem Cekic til Politiken.

Det er partiets opbakning til regeringens nødbremse, som i "krisesituationer" også lukker grænsen for uledsagede flygtningebørn, der får Özlem Cekic til at tage det endelige opgør med partiet.

- For mig er det her forslag om, at man vil lukke døren for uledsagede flygtningebørn, simpelthen dråben, der får bægeret til at flyde over. Man vil lukke døren for flygtningebørn. Jeg kan ikke se mig selv i det fællesskab.

Tilbage i januar 2016 slog SF-formand Pia Olsen Dyhr fast, at "antallet" - altså tilstrømningen af flygtninge til Danmark - betyder noget, hvis integrationen skal lykkes.

Olsen Dyhr åbnede senere på året for, at SF kunne være med til at stramme udlændingepolitikken yderligere.

Partiledelsen i SF er ærgerlig over, at Özlem Cekic har besluttet at forlade partiet.

- Det er jeg jo ked af, fordi Özlem er dygtig.

- Hun har rejst vigtige sager som folketingsmedlem. Men det er hendes ret, og hvis hun vil drage den konklusion, så må hun gøre det. Hun har gjort meget for partiet, siger SF's gruppeformand Jacob Mark til Politiken.

Udmeldingen fra Cekic kommer to dage før SFs landsmøde, som afholdes i Odense i weekenden.

Forud for landsmødet har flere baglandsstemmer allerede råbt vagt i gevær og kritiseret partiets beslutning om at støtte den såkaldte nødbremse.

Özlem Cekic fik næstflest SF-stemmer ved folketingsvalget i 2015. Alligevel glippede pladsen på Christiansborg for hende, da partiets mandattal blev barberet gevaldigt ned.

  • Stemmeslugende SFer genopstiller ikke til Folketinget
    Politikeren Özlem Cekic fik næstflest SF-stemmer ved folketingsvalget i 2015. Alligevel glippede pladsen på Christiansborg for hende, da partiets mandattal blev barberet gevaldigt ned. Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken