Partier vil have ændret omstridt mandatfordelingsmetode

Når stemmetallene for kommunalvalget er talt endeligt op, skal det afgøres, hvem der får mandaterne i hver enkelt kommune.

Det er de sidste mange år foretaget ved hjælp af den såkaldte d'Hondts metode, som er opkaldt efter den belgiske matematiker, der opfandt den.

Metoden har dog en indbygget skævhed, der favoriserer større partier.

Blandt andet skete der ved det seneste kommunalvalg det, at et parti eller valgforbund fik absolut flertal i tre kommunalbestyrelser, selv om det kun sad på lige under halvdelen af stemmerne.

Derfor har en række partier igennem flere år forsøgt at ændre reglerne.

Senest fremlagde Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF i februar et beslutningsforslag i Folketinget, som gik ud på at bruge den såkaldte største brøks metode i stedet.

Det blev forkastet, og det ærgrer Dansk Folkepartis kommunalordfører, Susanne Eilertsen.

- Der er aldrig en metode, der er helt retfærdig, men største brøks metode kommer tættest på.

- Den tilgodeser de borgere, der stemmer på lokallister, så de også bliver hørt i byrådet.

- Det gør en stor forskel, om en lokalliste kommer ind, når man ser det i forhold til, om et stort parti får 8 eller 9 mandater. Det synes jeg er vigtigt for det lokale demokrati, siger hun.

Susanne Eilertsen og de øvrige forslagsstillere bakkes op af Jørgen Elklit, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han siger også, at der ikke findes nogen perfekt metode at fordele mandaterne på.

- Med største brøks metode kan man ved en bestemt uheldig fordeling opleve, at et parti får et mandat mindre, end det skulle have haft.

- Det sker bare kun én gang hvert hundrede år, mens vi ved hvert eneste valg ser uhensigtsmæssigheder ved d'Hondts metode, siger professoren.

Han har derfor ikke nogen matematisk forklaring på, at man holder fast i d'Hondts metode. Men der kunne være en politisk forklaring.

- Det er jo de store partier, der i kraft af deres mandater i Folketinget har magten til at ændre på den model, der kommer dem selv til gode, siger han.

Susanne Eilertsen har dog ikke opgivet kampen for et mere retfærdigt valgsystem. Hun agter at fremsætte et nyt beslutningsforslag om nogle år.

- Men vi skal nok hen efter et nyt folketingsvalg, hvor der måske er en anden partisammensætning, som ser anderledes på sagerne, siger hun.