Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard blander sig ikke i Puigdemont-besøg

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont ankom til København mandag, hvilket skabte kaos i lufthavnen. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont er ankommet til København og gæster Folketinget tirsdag.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er "forbavset" over, at den catalanske separatistleder Carles Puigdemont gæster Folketinget tirsdag.

Puigdemont er inviteret af folketingsmedlemmet Magni Arge fra det færøske parti Tjóðveld (Republikanerne).

Men Pia Kjærsgaard vil ikke blande sig i sagen ellers.

- Jeg blander mig ikke i udenrigspolitik. Det er arrangeret af Udenrigsministeriet og international afdeling i Folketinget, siger Pia Kjærsgaard.

Mandag er Puigdemont ankommet til København. Her skal han mandag eftermiddag deltage i et debatarrangement på Københavns Universitet.

Tirsdag går turen så til Folketinget. Det er første gang, at Puigdemont forlader sit eksil i Belgien.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er mandag ankommet til Bruxelles, hvor han i EU-regi mødes med sine ministerkolleger. Han vil ikke sige meget til besøget fra Puigdemont.

- Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg er lige landet, og jeg har lige fået informationer om, at han er landet, og det er på justitsministeriets bord, siger Samuelsen.

Udenrigsministeriet oplyser desuden, at det ikke har medvirket til at arrangere møder i Folketinget eller noget andet sted i forbindelse med Puigdemonts besøg.

- Folketinget har i sidste uge henvendt sig til Udenrigsministeriet med spørgsmål vedrørende et eventuelt møde med Carles Puigdemont arrangeret af medlemmer af Folketinget.

- Spørgsmålene blev besvaret efter sædvanlig praksis, oplyser ministeriet til Ritzau.

Fungerende politisk ordfører for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, opfordrer Samuelsen til at møde Puigdemont.

- Den spanske regering forsøger at løse politiske spørgsmål gennem vold og fængsling af folkevalgte politikere. Det hører ingen steder hjemme, siger Villumsen.

Udenrigsordførerne fra de tre regeringspartier har allerede meddelt, at de ikke mødes med Puigdemont tirsdag. Samme melding er der fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Den spanske anklagemyndighed har bedt landets højesteret genaktivere den europæiske arrestordre på Puigdemont. Det skrev Reuters tidligere mandag.

De spanske myndigheder meldte ud allerede søndag, at de vil forsøge at få Puigdemont arresteret, hvis han rejste til København.

I november blev der udstedt en europæisk arrestordre på Puigdemont. Men den blev siden trukket tilbage.

Han har været i eksil i Belgien siden slutningen af oktober. Hjemme i Spanien er der en spansk arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed fra Spanien.

Den fandt sted 1. oktober. Arrestordren betyder, at Puigdemont vil blive anholdt, hvis han vender hjem.

  • Puigdemont lander København mandag morgen
    Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont ankom til København mandag, hvilket skabte kaos i lufthavnen. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde