Rod i bilagene om partistøtte betyder hverken politiefterforskning eller sanktioner. Ikke godt nok, lyder det.
Hvert år støttes de politiske partier med mere end 100 millioner skattekroner.
Men ingen myndigheder sætter spørgsmålstegn ved partiernes regnskaber, og når partierne bliver taget i at lave fejl, får det ingen konsekvenser for de ansvarlige, skriver Jyllands-Posten.
En gennemgang, som avisen har foretaget på baggrund af folketingsspørgsmål og medieomtaler, viser, at medierne i løbet af de seneste to år har afsløret i alt seks tilfælde, hvor reglerne for partistøtte ifølge eksperterne ikke er blevet overholdt.
Men kun i et tilfælde har det ført til en egentlig politiefterforskning, og det er der ifølge professor Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet, der sidder i regeringens ekspertudvalg om partistøtte, en meget god grund til.
- Der skal være en anmelder, før politiet kan rejse en sag. Og når det handler om sager om partistøtte, er interessen for at anmelde det meget lille. Det må vi bare konstatere, siger han til Jyllands-Posten.
Dermed er chancen for, at nogen af partierne overhovedet får undersøgt deres sag, også relativt lille. Derfor skal der strammes op i et nyt regelsæt, mener flere partier, for rod i partistøtte-regnskabet kan få konsekvenser for, hvor meget partiet kan få i statsstøtte.
Det er dog ifølge et svar fra Justitsministeriet til Folketinget aldrig sket.
Partierne er dog ikke enige om de nye regler, og det har fået processen til at gå i hårdknude.
Mere enighed er der om, at der skal strammes op med tilsynet med partiernes regnskaber og sanktioner, når reglerne ikke bliver fulgt.
Både Socialdemokraternes Ole Hækkerup, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Enhedslistens Pernille Skipper mener, at der skal strammes op, skriver Jyllands-Posten.