Jobcentre skal forklare flygtninge, at integrationsforløb er en investering i fremtiden, siger professor.
Nogle enlige forsørgere stopper i den toårige integrationsgrunduddannelse, IGU, fordi de får 2100 kroner mindre om måneden end ved integrationsydelse.
Men jobcentre må forklare flygtninge, at de med forløbet investerer i deres fremtid.
Det siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som er professor på Aalborg Universitet.
- Det kommer an på, hvordan man regner det ud. Hvis nogle mister 2100 kroner om måneden ved at gå fra integrationsydelse til IGU, så er det klart, at det ikke kan svare sig, siger Henning Jørgensen.
- Så vil man ud fra en ren købmandslogik sige, at det er bedre at blive på integrationsydelsen. Understøttelsesniveauet er et problem. Man skal forklare de unge mennesker, at det er investering i deres fremtid.
IGU-ordningen er central i trepartsaftalen, som regeringen i 2016 indgik med fagforbundet LO og DA. IGU-lønnen svinger mellem 49 og 120 kroner i timen. 90 af 929 flygtninge har afbrudt forløbet.
- Jobcentrenes medarbejdere og chefer har en stor opgave med at overbevise disse mennesker om, at det er en investering i deres fremtid. Det kan de måske gøre bedre, end de har gjort hidtil, siger Henning Jørgensen.
Spørgsmål: Skal flygtningene sætte deres forventninger ned, når de ikke taler dansk?
- Ja, det kan man sige. Men den tankegang går mod den absolutte bund. Så skal man til sidst ikke stille nogle krav. Det er jo fornuftige mennesker. De kan tænke selv, siger Henning Jørgensen.
Flygtninge aflønnes ligesom lærlinge eller elever, som tager erhvervsgrunduddannelsen. LO og DA bør diskutere, om lønnen måske er for lav i to års forløb, mener professoren.
- For lærlinge stiger lønnen gennem perioden. Og vi har ikke nok praktikpladser. Så har vi 10.-12.000, som ikke kan gøre deres uddannelse færdig, siger Henning Jørgensen.