Annonce
Politik

Regeringen dropper plan om statslån til almene boliger

Realkreditinstitutter skal fortsat låne ud til almene boliger, men skal betale provision til staten.

Regeringen er klar med en ny model for finansieringen af lån i den almene boligsektor, oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Realkreditinstitutterne skal fortsat varetage udlånet, men skal betale provision til staten af lånene. Til gengæld stiller staten garanti for udlånene, lyder det i en pressemeddelelse.

Regeringens planer var ellers i første omgang at omlægge den almene boligsektors lån fra realkreditlån til statslån. Det skulle medføre en besparelse.

Men planerne mødte både kritik internt i regeringen og fra realkreditinstitutterne, der stod til at miste en del af deres forretning.

Bankernes og realkredittens talerør herhjemme - FinansDanmark - gik til regeringen, og det førte til en "konstruktiv dialog", lyder det i pressemeddelelsen.

Finansminister Kristian Jensen (V) er godt tilfreds med aftalen, som er en bedre løsning for alle parter, siger han.

- Omlægningen og den medfølgende besparelse er et væsentligt element i næste års finanslov.

- Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi nu har fundet en model, som giver en større besparelse for staten samtidig med, at realkreditinstitutterne beholder den opgave, de har indgående kendskab til, siger Kristian Jensen i meddelelsen.

Det oprindelige forslag om statslån blev fremført af regeringen i juni. Den første model, som regeringen så fremlagde i august, ville medføre en besparelse på syv milliarder kroner frem mod 2025.

Med den nye model kan der ifølge regeringen spares ni milliarder kroner frem til 2025.

Aftalen betyder, at realkreditinstitutterne skal betale en provision på 0,12 procent af hovedstolen til staten for at modtage statsgarantien, ligesom renten på de særlige almene realkreditobligationer er lavere end renten på realkreditobligationer.

Også finanssektoren er tilfreds.

- Efter konstruktive drøftelser har vi landet en ny model, der omfatter en statsgaranti for realkreditlån til almene boliger.

- Det er en god løsning for de almene boligforeninger, staten og den finansielle sektor, som vi er glade for, siger viceadministrerende direktør i FinansDanmark, Ane Arnth Jensen.

Aftalen gennemføres ved ændringsforslag til finansloven samt en ændring af lov om almene boliger, som kræver et politisk flertal i Folketinget, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen