Regeringen vil tillade underskud i årene frem til 2024. Det giver råd til skattelettelser, pointerer tænketank
Regeringen udskyder det økonomiske mål om strukturel balance i økonomien i 2020 til 2024. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse.
I 2020 vil regeringen acceptere et strukturelt underskud på 0,25 procent af BNP i 2020, hvor der tidligere har været politisk konsensus om at stile efter, at de offentlige finanser skulle være i balance.
Regeringen forklarer, at den 2025-plan, der bliver fremlagt tirsdag, vil styrke den offentlige økonomi på længere sigt. Planen vil blandt andet øge arbejdsudbuddet, fremgår det.
- Styrkelsen af de offentlige finanser på længere sigt muliggør større manøvrerum i de førstkommende år frem mod 2020. Målet for den strukturelle saldo sænkes således til -0,25 procent af bruttonationalproduktet, står der.
- Det lempeligere mål i 2020 medgår til at lette presset på den offentlige økonomi som følge af nedjusterede offentlige indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen og de seneste års flygtningetilstrømning.
Selv om det kan lyde som en beregningsteknisk øvelse, så er manøvren et afgørende element for statsministeren. Det sikrer nemlig, at der er råd til at lette skatten, forklarer den borgerligt-liberale tænketank Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
- Det er en anbefaling, jeg selv har været ude med. I og med at man fraviger målet om strukturel balance i 2020, bliver der mulighed for at indfase en god skattereform tidligere og kraftigere end det, der ellers ville være plads til, siger cheføkonomen.
Han mener ikke, at det er uansvarligt over for kommende generationer at køre med økonomisk underskud en længere årrække frem.
- På grund af de mange fine reformer, som både Løkke og Thorning har gennemført tidligere, er der skabt langsigtet balance på de offentlige finanser, og derudover har de skabt et råderum, siger Mads Lundby Hansen.
Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der beskriver saldoen på de offentlige finanser. Den strukturelle saldo er dermed et hypotetisk begreb, der viser, hvordan den offentlige saldo ville se ud i fravær af midlertidige forhold, herunder konjunkturudsving.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger mandag aften op til skattelettelser, der skal sikre, at særligt langtidsledige får en stor gevinst ud af at komme i arbejde.
Derudover lægger regeringen op til en topskattelettelse på fem procent til dem, der tjener mellem den nuværende topskattegrænse på 467.300 kroner og cirka en million kroner.