Annonce
Politik

Regeringens topskattelettelser rammer geografisk skævt

En gennemsnitlig borger i Langeland Kommune vil få en stigning i sin disponible indkomst på 0,1 procent med regeringens forslag til topskattelettelser. Imens vil en borger i Hørsholm få en stigning på 0,93 procent. Foto: Polfoto/Carsten Andreasen

Indbyggere i Hørsholm får langt større effekt af topskattelettelser end dem på Langeland og Lolland, viser ny beregning.

2500 kroner om året mere i lommen til en borger i Hørsholm, men kun 40 kroner mere til Langeland-borgeren. 200 kroner til borgere i LollandKommune

Det kan blive konsekvenserne af regeringens forslag om at sænke topskatten med fem procentpoint for indkomster op til en million kroner. Det viser en ny beregning fra Skatteministeriet.

Topskattelettelserne, som regeringen foreslår, vil gennemsnitligt give danskere 590 kroner mere om året. Men fordelt på landets 98 kommuner varierer effekten fra alt mellem 40 kroner og 2520 kroner mere om året.

Beregningerne fremgår af et folketingssvar til et spørgsmål, som landdistrikts- og ø-ordfører Magnus Heunicke (S), har stillet.

- Det her er en meget stor omfordeling, hvor man giver nogle kontante gevinster til de enklaver, hvor de allermest velstillede bor. Mens resten af Danmark ikke rigtig får noget, der kan mærkes, siger S-politikeren.

Det er kommunerne Langeland og Morsø, der får mindst gavn af topskattelettelserne. Imens vil borgere i Hørsholm og Rudersdal mærke den største virkning af skattelettelsen.

Venstres landdistrikts- og ø-ordfører, Thomas Danielsen, mener ikke, det er interessant at se, hvor topskattelettelserne rammer. Han mener i stedet, at man skal kigge på regeringens 2025-plan samlet set.

- Jeg vil vurdere, at 2025-planen i sin helhed kommer alle dele af landet lige meget til gavn. Specielt hvis man kigger på det vækstpotentiale, der er, siger Thomas Danielsen.

I Hørsholm vil den gennemsnitlige borger opleve en stigning i sin disponible indkomst på 0,93 procent, mens stigningen i Langeland Kommune vil være 0,1 procent.

Thomas Danielsen mener dog stadig, at borgere på Langeland vil mærke en positiv effekt af 2025-planen.

- Den gennemsnitlige borger på Langeland vil få en lempelse i bunden og i toppen, hvis han betaler topskat. Dernæst vil han få lempelser i forhold til forbrugsomkostninger, som er noget af det, der udfordrer de laveste indkomster.

- Netop fordi man laver en krone-øre-mæssig lempelse der, vil han få en langt mere mærkbar lempelse end borgeren i Nordsjælland, siger Venstres Thomas Danielsen.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, hvor meget den gennemsnitlige indbyggers disponible indkomst vil stige, hvis topskatten sænkes med fem procentpoint for indkomster op til en million kroner.

Tallene er vist som den procentvise fremgang og fremgangen i kroner:

Landsgennemsnit: 0,36 procent (590 kroner)
Kommuner med størst fremgang:
1. Hørsholm: 0,93 procent (2520 kroner)
2. Rudersdal: 0,88 procent (2310 kroner)
3. Lyngby-Taarbæk: 0,83 procent (1850 kroner)
4. Furesø: 0,80 procent (1710 kroner)
5. Gentofte: 0,77 procent (2440 kroner)
5. Allerød: 0,77 procent (1620 kroner)

Kommuner med mindst fremgang:
94. Samsø: 0,14 procent (250 kroner)
95. Vesthimmerlands: 0,14 procent (190 kroner)
96. Morsø: 0,13 procent (190 kroner)
97. Lolland: 0,11 procent (200 kroner)
98. Langeland: 0,10 procent (40 kroner)
Kilder: Skatteministeriet
/ritzau/

  • Langelandsbroen
    En gennemsnitlig borger i Langeland Kommune vil få en stigning i sin disponible indkomst på 0,1 procent med regeringens forslag til topskattelettelser. Imens vil en borger i Hørsholm få en stigning på 0,93 procent. Foto: Polfoto/Carsten Andreasen
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene