Annonce
Politik

Rød aftale fordeler milliarder til miljøvenlig vækst i landbruget

850 millioner kroner går til nye grønne stalde, oplyser Fødevareministeriet. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv

Flere penge til økologi og grønne stalde er blandt indholdet i ny aftale for landdistrikterne.

Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om fordeling af landdistriktsmidlerne på knap fire milliarder kroner i de kommende tre år.

850 millioner kroner går til nye grønne stalde, oplyser Fødevareministeriet.

- Støtten vil give investeringer for op imod 3,3 milliarder kroner og skabe 1600 job i landbruget frem til 2018, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse

Torsdag aften forlod Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forhandlingerne med regeringen, fordi man på en række punkter ikke kunne nå til fuld enighed.

Ifølge Socialdemokraternes landbrugs- og fødevareordfører Orla Hav var det især miljøkravene til landbruget, der var strid om, og det er så årsagen til, at det er endt med en aftale til venstre side i salen.

Alligevel mener han, at der også er noget at komme efter for landbruget.

- Jeg synes faktisk, der er en håndsrækning, også til det landbrug, som er presset af nye krav. Der er en konkret håndsrækning på næsten 300 millioner kroner om året, siger Orla Hav til Ritzau.

For Enhedslisten har det været helt afgørende, at der i aftalen ville komme flere penge til at styrke den økologiske omstilling.

- Derfor har det været helt afgørende, at vi har skaffet 45 millioner ekstra til økologi om året de næste tre år, siger Enhedslistens landbrugs- og fødevareordfører, Per Clausen.

Også hos SF har økologien været et vigtigt punkt i forhandlingerne. Det glæder derfor også landbrugs- og fødevareordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF), at økologien vil blive løftet med aftalen.

- Derudover har vi også kæmpet for bedre staldsystemer, så vi kan få nedbragt landbrugets skadelige ammoniakforurening, der bidrager til partikelforurening og skader både natur og vores sundhed, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og er en del af EU's fælles landbrugspolitik.

I perioden 2016-2018 udmøntes i gennemsnit 1,312 milliarder kroner per år.

FAKTA: Her er programmet for landdistrikterne

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale om fordelingen af landdistriktsprogrammet i perioden 2016 til 2018. Bag aftalen står regeringen, SF og Enhedslisten.

Her følger en forklaring på programmet:

* 3,9 milliarder kroner vil frem mod 2018 blive målrettet miljøvenlig vækst i dansk landbrug.

* Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og er en del af EU's fælles landbrugspolitik.

* I perioden 2016-2018 udmøntes i gennemsnit 1,312 milliarder kroner per år.

* Programmet indeholder en række tilskudsordninger og understøtter udviklingen af landbrug og landdistrikter inden for fire overordnede hovedområder: Vækst- og konkurrenceevne, økologi, natur/miljø/klima og landdistriksudvikling.

Kilde: Fødevareministeriet.

  • 850 millioner kroner går til nye grønne stalde, oplyser Fødevareministeriet. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel