Sejrherre ved færøsk valg ønsker bredest mulig regering

Den store sejrherre ved tirsdagens valg til det færøske Lagting, Socialdemokraternes Aksel V. Johannesen, går efter at danne en så bred regering som muligt.

Det siger han forud for de kommende regeringsforhandlinger, der indledes onsdag aften.

- Samtlige partier i oppositionen gik frem i aftes (tirsdag, red.), mens regeringspartierne gik tilbage, så der er ingen tvivl om, at signalet fra vælgerne er, at de ønsker et regeringsskifte, siger han til Ritzau.

- I aften vil formændene fra oppositionspartierne mødes uformelt og forsøge at se, om det er muligt at danne regering mellem i hvert fald tre, muligvis fire partier.

Ud over Socialdemokraterne selv er det Republikanerne, partiet Fremskridt samt Nyt Selvstyre, der udgør den tidligere opposition, som nu skal tale sig til rette om en regeringskonstellation.

De tre førstnævnte partier kan mønstre et flertal alene blandt Lagtingets 33 pladser. De fjerde parti - Selvstyrepartiet - har tidligere været en del af den nu slagne regering, men partiet hoppede fra undervejs i valgperioden.

- Det er sådan, at vi tre (Socialdemokraterne, Republikanerne og Fremskridt, red.) har haft et meget godt og tæt samarbejde de seneste fire år, siger Aksel V. Johannesen, der blev valgets største stemmesluger med 2405 personlige stemmer.

- Nyt Selvstyre har vi også haft et godt samarbejde med, så der er flere muligheder. Jeg ønsker, at det bliver samtlige fire partier. Men vi må se, hvad der er af muligheder.

- Hvis oppositionen bliver enig om at gå ind i regeringsforhandlinger, så tror jeg, at vi kan få en regering på plads inden for en uge eller ti dage. Men der kan naturligvis også gå længere tid, siger han.

Formelt er det den tidligere lagmand, Sambandspartiets formand, Kaj Leo Johannesen, der har initiativet omkring regeringsforhandlinger.

Men Aksel V. Johannesen forventer, at han "i dag eller i morgen giver slip på initiativet", som han formulerer det.

Spørgsmål: Hvad er det første, du vil tage fat på?

- Det vigtigste er fiskerireform og en skattereform. Og så skal vi føre en økonomisk politik, hvor vi retter op på holdbarheden i økonomien og gør noget ved underskuddet på finansloven, siger han.