Annonce
Politik

Skatteminister: Alle boligejere kan sove trygt

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) (2. fra højre) mener, at regeringens boligskatteudspil er socialt, økonomisk og geografisk afbalanceret. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Boligejere i både land og by tjener penge på regeringens udspil, mener skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Husejere i Odsherred, Lolland og Lemvig får den relativt største lettelse i regeringens boligudspil. Det er helt bevidst. De har hidtil betalt for meget i boligskat. Derfor får de reguleret deres samlede boligskat mest.

Det siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

- Det har været et ønske fra regeringen, at man sænkede boligskatterne de steder, hvor husene har en lav værdi. De får procentvis den største lettelse, siger Karsten Lauritzen.

- Der er selvfølgelig også nogle boligejere - ganske mange omkring hovedstaden og i de større byer - der bor i nogle større huse, som får bedre vilkår. De får aflyst fremtidige skattestigninger.

En typisk husejer i Odsherred får halveret sine samlede boligskatter i 2021 fra 13.600 kroner om året, som reglerne er nu, til at betale 7300 kroner med de nye regler. Det viser Skatteministeriets tal i Jyllands-Posten.

Det er en skattelettelse på 6300 kroner eller 47 procent.

En husejer på Frederiksberg får den største skattelettelse i kroner og øre. Fra 69.200 kroner i boligskatter i 2021, som reglerne er nu, til 59.000 kroner efter de nye regler.

Det er en skattelettelse på godt 10.000 eller 15 procent.

Regeringens udspil koster 32 milliarder kroner. Det er socialt, geografisk og økonomisk afbalanceret, mener skatteministeren.

- Man kan altid diskutere, om man skal være retfærdig ned til den mindste boligejer. Men så bliver det svært at fremlægge et system, man politisk kan blive enig om, siger Karsten Lauritzen.

- Udspillet sikrer, at alle boligejere kan sove trygt om natten. Der kommer ikke pludselig nogle kæmpe store skattestigninger, så de må flytte fra hus og hjem.

Skatteministeren lover, at fremlægge finansiering af regeringens udspil, som oppositionen kræver.

- Det spor genoptager vi på den anden side af vinterferien, siger Karsten Lauritzen.

  • Forhandlinger om nyt ejendomsskattesystem
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) (2. fra højre) mener, at regeringens boligskatteudspil er socialt, økonomisk og geografisk afbalanceret. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t