Annonce
Politik

Søndag fester Borgen for nye statsborgere

Søndag er Folketinget i feststemning, når politikere fejrer nye statsborgere med musik, balloner og hyggesnak.

Christiansborg er pyntet med flag og balloner, sanghæfter bliver delt ud, og Folketingets politikere vil stå klar til at tage imod, når nye, danske statsborgere bliver fejret på søndag af landets folkevalgte på Christiansborg.

Anledningen er den såkaldte statsborgerskabsdag, som bliver afholdt for tiende år i træk. Samtlige 2967 personer, der i 2014 fik statsborgerskab i Danmark, er inviteret til festlighederne, og op mod 1000 gæster har meldt deres ankomst til dagen.

- Det er en meget stor beslutning at blive statsborger i et andet land, end det man oprindeligt har hørt til, siger Mogens Lykketoft (S), Folketingets formand, til Ritzau.

Og derfor er der lagt op til fejring og fællesskabsstemning søndag i et festtelt i Indre Slotsgård, hvor Folketingets formand holder tale. Flere danske musikere underholder, nationalsangen bliver sunget i kor, og der serveres sandwich, frugt og sodavand.

- Mange af de nye statsborgere er mennesker, som af konflikter, borgerkrig og anden politisk forfølgelse er blevet tvunget til at forlade deres hjemlande, og som er meget taknemmelige for, at vi accepterer dem som nogle af os, siger Mogens Lykketoft.

Han har i flere år deltaget i arrangementet, og ifølge Mogens Lykketoft bekræfter dagen - og gæsternes entydige glæde - at det at være dansk ikke er et spørgsmål om, hvilken klædedragt man bærer, eller hvilken gud man tror på.

- At være dansk handler om, at man ønsker at være en del af vores samfund og ønsker at støtte de demokratiske værdier, som er i vores samfund, siger han.

Med et dansk statsborgerskab følger retten til at stemme og opstille ved folketingsvalg. På søndag bliver Christiansborg åbnet for gæsterne, som kan besøge de politiske partier i partiernes lokaler og få en snak med folketingspolitikerne.

- En af de oprindelige tanker med arrangementet var netop at vise, hvor kort afstanden er mellem borger og folkevalgt i Danmark, siger Mikael Schrage, der er specialkonsulent i Folketingets administration og i en årrække har været arrangør.

Gæstelisten tæller både nye statsborgere, deres familier og folketingsmedlemmer.

Alle Folketingets partier er med til at fejre de nye statsborgere. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og lederne af henholdsvis Venstre, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil være blandt deltagerne.

Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen