Annonce
Politik

Statsansat får ret: Udflytning strider mod ansættelsesvilkår

Dom kan gøre regeringens udflytning af arbejdspladser dyrere. Udflytning stred mod HK'ers ansættelsesvilkår.

Regeringens storstilede projekt om at udflytte statslige arbejdspladser til provinsen har med en ny dom lidt et nederlag. Det skriver Politiken lørdag.

En regnskabsmedarbejder fra Statens Administration har fået rettens ord for, at det var i strid med hendes ansættelsesvilkår, at hun skulle køre 183 kilometer mere for at passe sit arbejde.

Hendes arbejdsplads blev flyttet fra Viborg til Hjørring som led i udflytningen af mere end 3900 statslige arbejdspladser.

Dommen kan få betydning for udflytningen af statslige arbejdspladser. Det vurderer advokat og partner i SJ Law Karen-Margrethe Schebye.

- Dommen vil betyde, at staten nu i alle sager skal foretage en helt konkret vurdering af den enkelte ansattes situation og finde ud af, om en flytning udgør en væsentlig ændring eller ej, siger hun til Politiken.

Sagen er ifølge Politiken særlig interessant, fordi medarbejderen var ansat inden for et såkaldt bredt ansættelsesområde. Det betyder, at det ikke er angivet, hvor i landet hendes arbejdsplads hører hjemme.

Det forklarer Jens Kristiansen, professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet, i Politiken.

Med den nye dom fra Retten i Randers risikerer regeringens flytteprojekt at blive en del dyrere.

Der er nemlig ifølge fagforeningen HK stor forskel på, om en statslig arbejdsplads bliver nødt til at opsige en medarbejder, som ikke vil flytte med arbejdspladsen, eller om staten kan tvinge medarbejderen til selv at sige op.

Siger man selv op, har man nemlig ofte ikke ret til løn under opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse og dagpenge. HK har ført sagen for den ansatte.

I en kommentar til Politiken skriver minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), at Moderniseringsstyrelsen og statens advokat vil læse afgørelsen grundigt igennem og tage stilling til, om der er grundlag for at anke.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd