Stemmer kan flytte milliarder af kommunale velfærdskroner

Hvad skal en plads i børnehaven koste? Hvor langt skal der være til den lokale folkeskole, svømmehal eller bibliotek? Og hvor tit skal de ældre i kommunen have besøg af hjemmehjælpen til rengøring og bad?

Det er nogle af de beslutninger, som politikerne rundt om i kommunerne sidder med, når milliarderne på de kommunale budgetter skal forvaltes.

Beslutninger, som vælgerne derfor har afgørende indflydelse på, når der skal sættes kryds ved kommunalvalget tirsdag, lyder det samstemmende fra flere forskere.

- En kommune træffer faktisk rigtig mange beslutninger om, hvordan lovgivningen skal føres ud i livet, og ikke mindst hvordan de ressourcer, der ligger i kommunekassen, skal fordeles mellem borgerne, siger Ulrik Kjær, professor på Institut for Samfundsvidenskab ved SDU.

Kommunerne står for i omegnen af halvdelen af det samlede offentlige forbrug.

Den overordnede ramme for de kommunale budgetter fastlægges hvert år efter forhandlinger mellem regeringen og kommunernes organisation, KL.

I 2018 har kommunerne for eksempel 246 milliarder kroner at gøre godt med i såkaldte serviceudgifter. Det er de penge, der går til at drive blandt andet folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje.

- Selv om kommunerne styres stramt økonomisk af staten, og der på alle de store velfærdsområder er ret detaljeret lovgivning, så er der alligevel et rum for at lave økonomiske prioriteringer lokalt, siger Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet.

Med andre ord er det for eksempel bestemt i folkeskoleloven, at der må være højest 28 elever i en folkeskoleklasse.

Men det er op til kommunerne at bestemme, hvor store de lokale skoler skal være, og hvor langt borgerne skal have til den nærmeste folkeskole.

Roger Buch, forskningschef ved DMJX, har opgjort, at kommunernes udgifter per elev i den lokale folkeskole varierer fra knap 50.000 kroner om året i de kommuner, der bruger færrest penge, til omkring 90.000 kroner i de kommuner, der bruger flest.

Også inden for kulturlivet er der markante forskelle i kommunernes forbrug. Kommunernes udgifter til kultur varierer fra 81 kroner til 945 kroner per borger.

- De enkelte kommuner må for eksempel også godt beslutte, at de vil gøre meget ud af at lave ungdomsboliger, svømmehaller eller parker. Det er der ingen lov om. Det er med til at vise det lokale spillerum, der faktisk er for de folkevalgte, siger Jacob Torfing.

Kommunernes såkaldte anlægsniveau udgør 17 milliarder kroner i 2018. Det er det samlede beløb, som kommunerne må renovere og bygge nyt for.

Tirsdag stemmer danskerne også til regionsrådene. Regionerne driver blandt andet sygehusene og står for omkring 20 procent af det samlede offentlige forbrug.