Annonce
Politik

Støjberg vil forlænge grænsekontrollen til november

Udlændinge og -integrationsminister Inger Støjberg (V) ser ikke for sig, at den danske grænsekontrol udfases til november, hvor den ellers udløber. Foto: /ritzau/Nørskov Benjamin/arkiv

Støjberg ser ikke for sig, at grænsekontrollen afskaffes foreløbig - og "i hvert fald ikke" til november.

Den midlertidige danske grænsekontrol skal efter de gældende EU-regler ophøre 11. november. Men nu åbner EU-Kommissionen for, at Danmark kan forlænge kontrollen, hvis den begrundes i terrortruslen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sammen med en række europæiske kolleger presset på for en ændring af reglerne. Derfor ser hun også "med meget stor tilfredshed" på meldingen fra Bruxelles.

- Jeg mener fortsat, at vi har brug for grænsekontrol - både i lyset af den migrantstrøm, der jo fortsat kommer til Europa, og den terrortrussel, som Europa desværre er underlagt i disse år, siger Inger Støjberg til Ritzau.

Det er Schengen-reglerne, der fastsætter rammerne for grænsekontrol.

Danmarks formelle begrundelse for kontrollen har hidtil bygget på de store migrantstrømme i Europa og den manglende kontrol med EU's ydre grænser.

Men begge dele er i dag under bedre kontrol end i de foregående år, og Danmark kan ikke længere forlænge grænsekontrollen efter den samme artikel i Schengen-reglerne.

Men den danske grænsekontrol kan fortsætte, hvis den i stedet indføres med henvisning til en anden artikel, der henviser til terrortruslen.

Dermed kan kontrollen forlænges i et halvt år - og i princippet igen og igen, skriver Jyllands-Posten.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, vurderer terrortruslen mod Danmark som alvorlig. Det er det næsthøjeste trusselsniveau. Adspurgt om det kan retfærdiggøre en forlænget grænsekontrol, svarer Støjberg:

- Nu afventer jeg kommissionens udspil, og så kigger vi på det.

- Men jeg vil gerne fastslå, at jeg ikke ser for mig, at vi kommer til at afskaffe grænsekontrollen lige med det samme - og i hvert fald ikke, når vi når frem til 12. november.

Spørgsmål: Har vi så ikke reelt permanent grænsekontrol, når den har varet i snart to år, og du kommer til at kunne forlænge den i det uendelige?

- Nej, vi har ikke permanent grænsekontrol. Men vi skal have grænsekontrol, lige så længe det er nødvendigt.

- Og som jeg ser situationen nu, så er det nødvendigt med grænsekontrol. Sådan må vi hele tiden tage bestik af situationen.

- Det er klart, at det kan være hæmmende for den fri bevægelighed, men det er nu altså også sådan, at vi må passe godt på vores land.

Den endelige beslutning om at ansøge om ny grænsekontrol fra 12. november er dog ikke truffet endnu.

EU-Kommissionens forslag til nye regler ventes præsenteret onsdag.

  • Regeringsseminar i Esbjerg
    Udlændinge og -integrationsminister Inger Støjberg (V) ser ikke for sig, at den danske grænsekontrol udfases til november, hvor den ellers udløber. Foto: /ritzau/Nørskov Benjamin/arkiv
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé