Annonce
Politik

Støttekomiteen for Tibet: Danmark ligger under for kinesiske krav

Formanden for Støttekomiteen for Tibet kritiserer, at udenrigsministeren afviser at mødes med Dalai Lama.

Det er skuffende, at regeringen ikke vil mødes med den tibetanske buddhistleder Dalai Lama, når han besøger Danmark i februar næste år, lyder det fra Anders Højmark, som er formand for Støttekomiteen for Tibet.

Han mener, at Danmark ligger under for urimelige kinesiske krav.

- Martin Lidegaards udtalelser demonstrerer på sørgelig vis, at Kina har påvirket Danmark mere, end Danmark har påvirket Kina, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Den radikale udenrigsminister har blandt andet sagt, at han "er bange for, at vi forpasser vores mulighed for at påvirke Kina, hvis vi ikke respekterer de spilleregler, vi har sat op for dialogen".

Men det er en vildfarelse, mener Anders Højmark.

- Det er en misforståelse at tro, at vi kan påvirke Kina, hvis vi lader principielle spørgsmål om, hvem regeringen kan mødes med, blive til en brik i et politisk spil, siger han og fortsætter:

- Det viser blot Kina, at vore principper er til salg, og at de ikke er alvorligt ment. Hvorfor skulle Kinas lederskab selv overholde menneskerettighederne, hvis de på denne måde er til forhandling?

Det er Støttekomiteen for Tibet, som har opfordret både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Martin Lidegaard (R) til at modtage Dalai Lama.

Statsministeriet henviser til, at det er udenrigsministeren, der repræsenterer regeringen i sagen.

Men Martin Lidegaard har altså afvist at mødes med buddhistlederen, når han besøger Danmark til februar.

- Vores Kina-politik ligger jo fast. Vi tror, at vi bedst kan hjælpe tibetanerne til at få reelt selvstyre, deres egen frie kultur og respekt for menneskerettighederne ved at indgå i den kritiske dialog med Kina, siger han.

Men det mener Anders Højmark er skuffende og "mangel på moralsk rygrad".

Dalai Lama er i København 11.-12. februar 2015, hvor han vil snakke om fred og tolerance i Bella Center. Det er Tibet Charity og Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, som har inviteret ham.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel